Få eks-borgmestre er i arbejde
KV13: Halvandet år efter kommunalvalget i 2013 er under en tredjedel af de slagne borgmestre i fuldtidsarbejde. Det fremgår af en undersøgelse, som Altinget har foretaget.
Lasse Lange
JournalistJeg har tilladt mig at være lidt selektiv i forhold til det, jeg gerne ville. Derfor har jeg på nuværende tidspunkt ikke fundet det, der passer mig.
Søren P. Rasmussen (V)
Tidl. borgmester i Lyngby-Taarbæk
- 17 har mere eller mindre forladt arbejdsmarkedet*
- 10 er i fuldtidsarbejde
- 2 er ledige
- 1 arbejder deltid
- 1 er på barsel
- 4 har ikke svaret
*En del af de pensionerede borgmestre har forskellige udvalgs- og bestyrelsesposter
Kun 10 af de 35 borgmestre, der forlod embedet oven på kommunalvalget i 2013, er i dag i fuldtidsarbejde.
Det viser en rundspørge, som Altinget har foretaget blandt de 35 eks-borgmestre.
Blandt de mange borgmestre, der ikke er i arbejde, er omkring 17 gået helt eller delvist på pension. Det gælder blandt andre socialdemokraten Ivan Hansen, der havde været borgmester i Sorø i 24 år, da han mistede posten til en konservativ konkurrent.
Sådan har vi gjort
Altinget har i løbet af marts og april 2015 kontaktet alle de tidligere borgmestre, som forlod posten i forbindelse med kommunalvalget i 2013, for at spørge om deres jobsituation.
Vi har talt med de fleste. For enkelte eksborgmestre gælder det, at det enten ikke er lykkedes at få fat på dem, eller at de ikke har ønsket at fortælle om deres jobsituation.