Færre kommuner inddrager foreninger i politikudvikling
…Ser det ud til. Der mangler nemlig stadig en god forklaring på det, der ligner en vigende tendens i foreningers demokratiske deltagelse i kommunalpolitik. Og der findes også eksempler, der trækker i modsat retning. Her viser resultater med udvidet borgerinddragelse, at gevinsterne er så store, at inddragelsen fortsætter og udvides.
![Johannes Sebastian Lundgaard, 15 år og medlem i et opgaveudvalg i Gentofte kommune, som skal få kommunens unge til at drikke mindre. Måske et eksempel på fremtidens kommunale involvering af civilsamfund og borgere i politikdannelse - som ikke nødvendigvis går gennem foreninger. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/253903/91285.jpg)
![Gitte Skotby-Young Ballenstedt](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5411-gitte-skotby-young-ballenstedt-2-48.jpg)
Gitte Skotby-Young Ballenstedt
RedaktørDanske kommuner er i mindre grad end før tilbøjelige til at inddrage foreninger i deres politikudvikling.
Eller i hvert fald svarer et rekordlavt antal kommuner ja til, at de inddrager foreninger i politikudvikling i undersøgelsen bag Center For Frivilligt Socialt Arbejdes Frivilligrapport for 2021.
Helt nøjagtigt svarer kun 38 procent af kommunerne ja til det – det er samme antal som helt tilbage i 2010. I de mellemliggende år har den andel været helt oppe på 58 procent (i 2017)