Handicapmillioner betaler for julehjælp til trængte børnefamilier
40 ud af de i alt 50 millioner kroner, som regeringen vil uddele som økonomisk julehjælp til udsatte familier, kommer fra puljer tiltænkt forbedringer på handicapområdet. En horribel beslutning, mener EL.
![Regeringen og social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil finansiere julehjælpen til udsatte familier ved bl.a. at tage uforbrugte midler fra en pulje, der skulle bruges til at følge op på evalueringen af det specialiserede socialområde.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/265063/104730.jpg)
![Simon Lessel](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5032-simon-lessel-2-48.jpg)
Simon Lessel
RedaktørDer blev i den seneste regeringsperiode sat millioner af til forbedringer af hjælpeordninger og arbejdet med at indføre en specialeplan på handicapområdet.
Men pengene kommer ikke til at blive brugt til det formål i år alligevel. I stedet skal de bruges på at hjælpe udsatte børnefamilier i juletiden.
Samlet set tages 40,1 ud af de i alt 50 millioner kroner, regeringen vil bruge på julehjælp til økonomisk trængte familier, nemlig fra puljer på handicapområdet.