Her skal de fire kommende skattecentre med 500 nye arbejdspladser ligge

Skatteministeren har sat navne på de fire kommuner, der får et nyt skattecenter i 2022 eller 2023. 

Svendborg er en af de fire kommuner, der får et nyt skattecenter med 100-150 medarbejdere. 
Svendborg er en af de fire kommuner, der får et nyt skattecenter med 100-150 medarbejdere. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Kristine Korsgaard

Ringe, Slagelse, Svendborg og Frederikshavn er de kommuner, der kan se frem til hver at få 100-150 nye statslige arbejdspladser i løbet af de kommende par år.

Regeringen har nemlig lovet at ansætte 1000 ekstra medarbejdere i skatteforvaltningen og oprette i alt otte nye skattecentre. Fire var allerede åbnet eller annonceret, og fredag afslørede skatteminister Morten Bødskov (S), hvor de sidste fire skal ligge. Det skete ved et pressemøde i Frederikshavn, hvor også statsminister Mette Frederiksen (S), borgmester i byen Birgit Stenbak (S) og Skattestyrelsens direktør, Merete Agergaard, deltog.

Centrene i Ringe og Slagelse skal åbne i 2022 , mens skattecentrene i Svendborg og Frederikshavn åbner i 2023, skriver Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

To centre var allerede åbnet i henholdsvis Fredericia og Frederikssund, og i løbet af i år åbnes et skattecenter i Esbjerg og ét i Viborg.

Mere kontrol efter møgsager
Efter flere store skandalesager i skatteforvaltningen med svindel og fejl i inddrivelse af gæld er målet med de mange nye ansatte ifølge regeringen "at styrke og reformere skattekontrollen i Danmark". 

”Det er afgørende for, at vores velfærdssamfund kan fungere. Regeringens reform af skatteforvaltningen skal sikre, at flere betaler den skat, de skal. Både fejl og svindel skal stoppes og forebygges, og der skal slås hårdt ned på dem, der bevidst forsøger at snyde vores fælleskasse,” siger Morten Bødskov i pressemeddelelsen.

Med de kommende centre når Skatteforvaltningen op på at have lokationer i 33 byer i Danmark. 

Dermed er åbningen af de nye arbejdspladser også et led i regeringens plan om at mindske centraliseringen og styrke andre dele af Danmark end de største byer. 

Socialdemokratiske borgmestre
Folketingsmedlem for Konservative, Rasmus Jarlov, kritiserer i et tweet regeringen for at placere samtlige fire nye centre i kommuner med socialdemokratiske borgmestre.

Det sker kort før kommunalvalget i november.

For de fire andre centre, regeringen allerede har åbnet eller planlagt, gælder dog, at tre af de fire kommuner har en Venstre-borgmester, mens én har en S-borgmester.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Bødskov

Erhvervsminister, MF (S)
BA i samfundsfag (Aalborg Uni. 1994)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024