Høje Taastrup Kommune ansætter ny centerchef fra Frederiksberg
Høje Taastrup Kommune har ansat Lise Ammitzbøll la Cour som ny centerchef for skole og PPR. Hun tiltræder fra en stilling som skoleleder i Frederiksberg Kommune.
Simon Solkær Lassen
RedaktionsassistentLise Ammitzbøll la Cour skal være centerchef i et nyt center, der fusionerer skole og pædagogisk psykologisk rådgivning i Høje Taastrup Kommune. Hun kommer fra en stilling som skoleleder i Frederiksberg Kommune.
Lise Ammitzbøll la Cour har arbejdet for en skoleform med projektbaseret læring i Frederiksberg Kommune, og hun vil nu fortsætte sit arbejde i Høje Taastrup:
"Jeg glæder mig til at blive en del af Høje-Taastrup Kommunes arbejde med Fremtidens Skole. Den røde tråd i mit arbejdsliv har været et insisterende fokus på, at alle børn skal lære mere, og at vi i folkeskolen skaber de bedste rammer for børnenes læring og trivsel."