Kampagner kan ikke booste politisk selvtillid

Problemet er, at man som borger ikke gider at involvere sig i noget, hvor man ikke rigtig er med til at rykke noget væsentligt, og hvor de beslutninger, man har været med til at tage, ikke bliver ført ud i livet.

David Dreyer Lassen
Professor i Økonomi, KU

David Dreyer Lassen
Professor i økonomi, Københavns Universitet

I kølvandet på kommunalreformen i 2007 har danskernes politiske selvtillid, når det kommer til at påvirke lokalpolitikken, lidt et knæk.

Og det ser umiddelbart ud til, at denne større usikkerhed på egne lokalpolitiske kompetencer kan være en permanent tilstand.

Efter kommunalreformens implementering i 2007 lavede jeg sammen med min kollega Søren Serritzlew fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet en omfattende undersøgelse af kommunalreformens effekt på indbyggernes politiske selvtillid.

Mere præcist en måling af, hvordan ændringen i kommunestørrelse påvirkede indbyggernes følelse af egne evner til at påvirke lokalpolitikken.

Kommunalreformen gav nogle gunstige forhold for vores undersøgelse, da der både var en lang række kommuner, der blev lagt sammen, men også en del kommuner, der ikke gennemgik en sammenlægning.

Det betød, at man havde et oplagt sammenligningsgrundlag, der både tog højde for ændringer over tid og i kommunestørrelse.

Konklusionen på undersøgelsen blev, at der i de kommuner, som var blevet lagt sammen med andre, var sket et fald i den politiske selvtillid sammenlignet med de kommuner, der ikke havde oplevet en sammenlægning.

Små kommuner er godt for selvtilliden
Hvad der også kunne udledes af undersøgelsen var, at nedgangen i politisk selvtillid i høj grad blev påvirket af den befolkningsændring, man som borger blev udsat for ved kommunesammenlægningerne. 

En konklusion, der vidner om en mere systematisk påvirkning af den politiske selvtillid, end den generelle effekt som overgangen fra de små til de store kommuner har haft.

Hvis man eksempelvis bor i Aalborg Kommune og bliver sammenlagt med nogle små omegnskommuner såsom den tidligere Sejlflod Kommune, har det en meget begrænset effekt på den grad af politisk selvtillid, indbyggerne i Aalborg besidder.

Men er man derimod borger i en lille kommune, der pludselig oplever en femdobling af befolkningen, påvirker det den politiske selvtillid meget negativt.

Det er derfor ikke et spørgsmål om, hvorvidt man er indbygger i en sammenlagt kommune eller ej, men i højere grad, hvor stor en befolkningsændring, man som borger oplever.

Det skyldes, at man som beboer i en lille kommune ofte prioriterer det nære demokrati. Man har aktivt valgt at bosætte sig i en kommune, hvor man måske personligt kender de lokale byrådsmedlemmer.

Den nærhed mister man, når rådhuset pludseligt flytter 20-30 kilometer væk, og det har negative konsekvenser for den politiske selvtillid.

De mennesker, der vælger at bo i en meget stor by-kommune, har derimod aktivt valgt at bosætte sig et sted, hvor sandsynligheden for at møde byrådspolitikeren i den lokale Netto er langt mindre.

De oplever derfor ingen nævneværdig ændring i nærheden til politikerne ved sammenlægningen med de mindre kommuner.

Derfor er det også usikkert, om de kampagner, der er blevet lanceret op til kommunalvalget i november, vil booste vælgernes politiske selvtillid på en måde, så det f.eks. påvirker valgdeltagelsen.

Nærdemokratiet betyder meget
Det er ikke særligt let at gøre noget ved folks følelse af, at de mister fornemmelsen af, at de kender deres lokale politikere.

Undersøgelser viser, at det er relativt vigtigt for folks følelse af politisk selvtillid, at de ved, hvem de skal kontakte, når der er noget, de gerne ser ændret. Den fornemmelse er en af de ting, der forsvinder i de større kommuner.

Ofte har de forsøg, man har gjort sig for at bringe lokalpolitikken tættere på borgerne, betydet oprettelsen af såkaldte decentraliserede lokalråd uden nogen egentlig beslutningskompetence.

Hvis beslutningen stadig bliver taget i byrådet, virker det for de fleste borgere lidt meningsløst at sidde og tage stilling til politiske problemstillinger i noget, der mest af alt kommer til at ligne en diskussionsklub.

Problemet er, at man som borger ikke gider at involvere sig i noget, hvor man ikke rigtig er med til at rykke noget væsentligt, og hvor de beslutninger, man har været med til at tage, ikke bliver ført ud i livet.

Nærhedsprincippet har dermed i sidste ende ret stor betydning for, hvorvidt man føler politisk selvtillid eller ej, og nedgangen i politisk selvtillid bliver derfor ikke kun en imidlertidig effekt af kommunalreformen, men en ting, der også i fremtiden vil være udfordret.