Debat

Lær af Københavns røde budgetforlig

DEBAT: Der mangler konkrete og brede resultater fra regeringen, skriver Enhedslistens kommunalordfører, Lars Dohn. Han håber derfor, at Københavns Kommunes røde budgetforlig kan inspirere i finanslovforhandlingerne.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det flertal, som bar regeringen ind, er nu forsvundet, og skuffelsen er stor i den del af befolkningen, der forventede forbedringer for almindelige mennesker.

Lars Dohn
Medlem af Folketinget for Enhedslisten
Fakta
BLAND DIG I DEBATTEN! - Send en mail til [email protected]

Af Lars Dohn
Kommunalordfører hos Enhedslisten

Så fik regeringen sin etårs fødselsdag. Spændende om den som mindretalsregering vil være i stand til at skaffe flertal, så flere fødselsdage kan nås.

Årsresultatet er en gang blandede bolcher. Ud fra en politisk lighedsmålsætning er det bitre naturligvis skattereformen, efterlønsødelæggelsen samt førtids- og flexreformen. Modsat tæller finansloven for 2012 energiforliget, trafikaftalen og udligningsreformen.

Det samlede billede er dog alt andet end opmuntrende. Det flertal, som bar regeringen ind, er nu forsvundet, og skuffelsen er stor i den del af befolkningen, der forventede forbedringer for almindelige mennesker.

Bredt budgetforlig
Set i det lys er det en fornøjelse at se, at i Københavns Kommune er rød blok sammen med Liberal Alliance i stand til at skabe resultater, der vil kunne mærkes i dagligdagen.

I stedet for VKOs skattenedsættelser har flertallet valgt at skabe forbedringer for især de dårligst stillede københavnere. For eksempel vil de dårligst stillede børn kunne se frem til billig skolemad og gratis klubtilbud. Samtidig har kommunen forhøjet rådighedsbeløbet og dermed øget ligheden. Flere ungdomsboliger er også indeholdt i forliget.

Skolerne trænger til et løft med flere undervisningstimer, renovering af seks skoler mv. Den kollektive trafik vil blive styrket. Der kommer bedre forhold for cyklister og fodgængere, og endelig vil de allerdårligst stillede gadenarkomaner få et fixerum.

Budgetforliget viser, at det er muligt at føre en anden kurs, der skaber konkrete forbedringer for de mange. Gid budgetforliget må kunne inspirere Corydon og Vestager til at skabe en fremadrettet finanslov - sammen med Enhedslisten.
 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Dohn

Fhv. MF (EL), fhv. næstformand, LLO
lærer (1974)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024