Mere fløjlshandske end tæskehold over ministeriets benchmarking af kommuner
BAGGRUND: Den første analyse fra Slotsholmens nye benchmarkingenhed er klar. Fokus er på udgifter til administration, og resultaterne taler mere til de lokale styringsansvarlige end til medierne.
Kim Rosenkilde
RedaktørEksempler på spørgsmål om administration og ledelse
I sin rapporter peger benchmarkingenheden på en række centrale spørgsmål, som den enkelte kommunes ledelse kan stille sig selv ift. udgifter til administration og ledelse:- Hvilke overvejelser giver kommunens placeringer i nærværende benchmarkinganalyse anledning til?
- Er kommunens placeringer i benchmarkinganalysen udtryk for en bevidst politisk prioritering?
- Har kommunen udarbejdet en egentlig strategi for arbejdet med at sikre en mere effektiv opgaveløsning på administrationsområdet?
- I hvilket omfang deltager kommunen i fora, hvor man på tværs af kommuner drøfter erfaringer og forbedringstiltag på administrationsområdet?
- Anvender kommunen nøgletal eller målindikatorer i den løbende styring af administrationsområdet?
Samsø og Ballerup bruger mest, mens Holbæk bruger mindst på administration og ledelse, i forhold til hvad man ellers kunne forvente for de tre kommuner.
Økonomi- og Indenrigsministeriets nyoprettede benchmarkingenhed kunne denne uge sende sin første analyse på gaden. Fokus er på en klassiker inden for sammenligningsgenren, nemlig de kommunale udgifter til administration.
Lanceringen skete uden store overskrifter om, hvor mange millioner eller milliarder kommuner kunne spare, blot de bliver lige så ’effektive’ som de billigst drevne på området.
Benchmarking af kommunernes udgifter til administration
Analysen er foretaget af Økonomi- og Indenrigsministeriets nyoprettede benchmarkingenhed.
Der er tale om en selvstændig enhed under ministeriet med egen bestyrelse. Udover bestyrelsens formand, professor i politisk økonomi og statskundskab Rune Jørgen Sørensen fra Handelshøyskolen BI i Oslo består bestyrelsen af repræsentanter fra Finansministeriet, KL, Danske Regioner, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Ankestyrelsen og en privat konsulentvirksomhed.
Kommunernes administrationsudgifter på landsplan:
- Kommunernes samlede administrationsudgifter var på 50,9 mia. kr. i 2017. Det svarer til 8.846 kr. pr. indbygger.
- Af de samlede administrationsudgifter i 2017 udgør administrative støttefunktioner og chefer 48,4 procent af udgifterne. Myndighedspersonale og decentrale ledere udgør henholdsvis 20,5 procent og 21,4 procent af udgifterne, mens øvrige administrationsudgifter, ud over løn, udgør 9,7 procent.
- Fra 2013 til 2017 er de samlede administrationsudgifter på landsplan stort set uændrede. Fra 2016 til 2017 ses dog en mindre stigning på 0,5 procent.
Administrationsudgifter på kommuneniveau:
- Der er relativ stor spredning i kommunernes samlede administrationsudgifter. Kommunerne med de højeste administrationsudgifter har således næsten dobbelt så høje udgifter til administration som kommunerne med de laveste administrationsudgifter.
- Der er fortsat stor forskel på kommunernes samlede udgifter til administration, når der tages højde for forskelle i rammevilkår.
- De ti kommuner, som har de højeste samlede administrationsudgifter, i forhold til hvad man kunne forvente på baggrund af rammevilkår, har i gennemsnit 15,3 procent højere udgifter, end man kunne forvente. De ti kommuner med de laveste administrationsudgifter i forhold til det forventede har i gennemsnit 16,3 procent lavere udgifter.
Læs hele analysen her.
