Debat

Postdoc: Budgetloven fastholder den europæiske økonomi i en spændetrøje

DEBAT: Der er to praktiske hovedproblemer ved den stramme styring via finanspagten, skriver postdoc Rune Møller Stahl.

Den nyudpegede ECB-præsident, Christine Lagarde, har opfordret de europæiske regeringer til at åbne op for en mere ekspansiv finanspolitik, skriver postdoc.
Den nyudpegede ECB-præsident, Christine Lagarde, har opfordret de europæiske regeringer til at åbne op for en mere ekspansiv finanspolitik, skriver postdoc.Foto: Boris Roessler/Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rune Møller Stahl
Postdoc i international politisk økonomi, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Vismændenes forslag om at revidere den danske budgetlov har skudt gang i en tiltrængt debat om forholdet til de danske statsfinanser.

Men hvor fokus i den danske debat især handler om den kommunale velfærd og finansministeriets magt, handler debatten også om nogle af de helt store spørgsmål i den europæiske økonomi.

Og her har budgetloven og det større system af europæisk finanspolitisk styring haft store konsekvenser siden eurokrisen.

Der er to praktiske hovedproblemer ved den nuværende stramme styring via finanspagten.

Rune Møller Stahl
Postdoc i international politisk økonomi, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Konsekvenser, der kan vise sig endnu større, hvis vi, som meget tyder på, har kurs mod endnu en global recession.

Når vi overhovedet fik en budgetlov, handler det om den finanspagt, som under toppen af Eurokrisen blev indført af Eurolandene som en opstramning af den allerede eksisterende konvergenspagt.

Fortolker mere stramt end EU-lande
Danmark er ikke medlem af euroen, men vi valgte alligevel frivilligt at tilslutte os finanspagten og implementere den i vores budgetlov.

Symptomatisk for Danmarks rolle i forhold til euroen har vi endda med budgetloven valgt en meget stram fortolkning af finanspagtens krav, der giver os mere rigide rammer end mange eurolande.

Med vedtagelsen af budgetloven har Danmark valgt at deltage i det ekstremt stramme finanspolitiske regime, der er blevet opbygget i Eurozonen i perioden efter krisen.

Et regime, der har tvunget mange eurolande til smertelige nedskæringer i offentlige udgifter med arbejdsløshed og social nød til følge.

Budgetloven del af ideologisk linje
Dette fokus på budgetdisciplin og den offentlige saldo er især presset igennem af Tyskland og har baggrund i den såkaldte ordoliberale skole, der historisk har haft en dominerende rolle i forhold til den tyske pengepolitik.

De ordoliberale med rødder tilbage til mellemkrigstiden med økonomer som Walter Eucken og Wilhelm Röpke har traditionelt lagt uhyre stor vægt på stram pengepolitik, bekæmpelse af inflation og offentlig budgetdisciplin.

Det er i høj grad denne ideologiske linje, der har ledt til det rigide regime til styring af staternes finanspolitik, som budgetloven er en del af.

Paradoksalt nok har dette fokus på en stram finanspolitik været kombineret med en historisk løs pengepolitik.

Læs også

Ukonventionel politik har reddet Europa fra recession
Siden ECB-præsidenten Mario Draghi i sin berømte tale fra 2012 sagde, at centralbanken var parat til at gøre, "hvad end der skal til" for at redde euroen, har banken stået bag et historisk lavt renteniveau samt gennem storstilede obligationsopkøb.

Det er i høj grad denne form for ukonventionel pengepolitik, som har reddet Europa fra en endnu dybere recession i en situation, hvor landenes finanspolitik har været ekstremt bundet af finanspagten og andre selvpålagte restriktioner.

Spørgsmålet er imidlertid med en rente, der er under nul, hvor store muligheder der er for pengepolitikken.

Den nyudpegede præsident for ECB, Christine Lagarde, har også været ude at opfordre de europæiske regeringer til at åbne op for en mere ekspansiv finanspolitik.

I en sådan situation ville det være fint for Danmark at gå foran gennem en afskaffelse af budgetloven. Da vi ikke er et euroland, kan vi træde ud uden konsekvenser, og dermed kan vi være med til at skubbe på for en mere overordnet gentækning af de europæiske rammer for finanspolitikken.

Stram styring forhindrer grøn omstilling
Der er to praktiske hovedproblemer ved den nuværende stramme styring via finanspagten.

Den første er, at det kan stille forhindringer i vejen for, at Europa for alvor får sat gang i den grønne omstilling.

Hvis vi ønsker en green new deal, som kombinerer grøn omstilling med social retfærdighed, kan der være god fornuft i at acceptere større statslige underskud i en periode.

Når vi har en nulrentesituation, virker det nærmest himmelråbende irrationelt ikke at bruge dette råderum til at lade offentlige investeringer gå til den grønne omstilling.

Lov står i vejen for effektiv krisepolitik
Det andet hovedproblem er, at budgetlovens rammer kommer til at ramme muligheder for en effektiv krisepolitik, når krisen rammer næste gang.

Lige nu er der meget, der tyder på, at vi står over for en global recession i løbet af næste år. Det er langtfra sikkert, at det bliver så slemt som krisen i 2008, men især i Sydeuropa er økonomierne endnu ikke kommet sig over krisen, og en ny nedtur kan kaste millioner ud i armod og arbejdsløshed.

I en sådan situation er det både uklogt og socialt uansvarligt at lade en ideologisk optagelse af offentlig budgetdisciplin gå forud for en effektiv krisepolitik.

Når renter ligger så lavt, er der kun begrænset mulighed for at bruge pengepolitikken til at afbøde en økonomisk nedtur, så det sidste, som vi har brug for, er en ideologisk spændetrøje, der forhindrer de europæiske regeringer i at bruge finanspolitikken til at afbøde effekterne af en økonomisk krise.

Dokumentation

Temadebat: Hvad skal vi stille op med budgetloven?

Budgetloven er atter blevet et varmt politisk emne.

Nu giver Altinget i en temadebat ordet til en række centrale aktører, som vil give et bud på, hvorvidt og hvordan budgetloven skal ændres.

Her er aktørerne:
  • Adam Wolf, direktør, Danske Regioner
  • Anders Eldrup, tidligere departementschef, Finansministeriet
  • Asker Voldsgaard, ph.d.-studerende, Institute for Innovation and Public Purpose, University College London
  • Henrik Christoffersen, forskningschef, Cepos
  • Jesper Jespersen, professor emeritus, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet
  • Kristian Wendelboe, direktør, KL
  • Lars Andersen, direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • Lizette Risgaard, formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
  • Michael Svarer, overvismand, De Økonomiske Råd
  • Rune Møller Stahl, postdoc, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
  • Torben M. Andersen, professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, og tidligere overvismand

I Altingets temadebatter inviteres en række aktører til at skrive et debatindlæg om et aktuelt emne.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rune Møller Stahl

Adjunkt i politisk økonomi, Copenhagen Business School
Msc Economic History (London School of Economics 2012), Cand.scient.pol (Københavns Uni. 2015), Phd. Statskundskab (Københavns Uni. 2018)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024