Regeringen vil begrænse private udlejningsboliger i de store byer

Ingen ekspropriation

Hun har dog ikke planer om at ekspropriere privat udlejningsbyggeri for at få gjort boligerne til ejerboliger eller almene boliger. For kapitalfonde, pensionskasser og andre, som ejer de nye udlejningsejendomme, sælger løbende ud af deres ejendomsporteføljer, understreger hun.

Betyder det her ekspropriation?

”Det er relativt mærkeligt at begynde at ekspropriere, når tingene alligevel står til salg, så hvorfor i alverden skulle man gribe til det. I Danmark er vi altid nået langt ad aftalevejen, frivillighedens vej og alt muligt andet,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hos Ejendom Danmark, der er interesseorganisation for blandt andre private udlejere, er administrerende direktør Peter Stenholm klar til at diskutere regeringens tanker.

"Boligmarkedet bør være mangfoldigt med et mix af almene boliger, private lejeboliger, andelsboliger og ejerboliger - også når vi skal sikre boliger nok til fremtiden. Derfor kan jeg sagtens forstå det politiske ønske om bredde, for det var også en del af vores boligpolitiske udspil. Når det er sagt, så er det jo i det konkrete og i mødet med virkeligheden, at alle forslag skal stå deres prøve, og jeg ser frem til dialogen om både dette og andre nye forslag. For vores medlemmer er det vigtigste i sidste ende, at der er stabilitet og forudsigelighed," siger han.

Helt nye tal: Alment byggeri går frem

Når det kommer til de almene boliger glæder Pernille Rosenkrantz-Theil sig over, at der ifølge helt nye tal fra Social- og Boligministeriet nu igen ser ud til at komme gang i noget byggeri.

Efter to sløje år i 2022 og 2023 med et meget lavt antal påbegyndelser af alment byggeri, viser de spritnye tal fra ministeriets database over alment byggeri, at antallet af påbegyndelser i år ventes at lande på 2.920 almene boliger efter i de to foregående år at have ligget på kun godt 2.000 boliger. Til sammenligning var antallet af påbegyndelser i 2019 på 7.354 almene boliger, viser ministeriets tal.

Dét er gode nyheder, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

”Det betyder ikke, at alle problemer er løst, men overordnet set er der nu faktisk kommet gang i det almene byggeri igen i år, og det er der meget grund til at glæde sig over,” siger hun.

Hun forklarer de bedre takter for det almene byggeri med, at inflationen er taget af, så materialepriser og byggeomkostninger ikke fortsætter i vejret.

Som tingene er nu, rammer samtlige byggerier i hovedstaden og Aarhus maksimumbeløbet

Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Social- og boligminister

Dertil kommer en beslutning fra regeringen om, at tilladelser til alment byggeri ikke udløber, hvis et byggeri ikke kommer i gang.

”I stedet for at boligselskaberne skulle starte forfra, har vi valgt at sige, at et tilsagn fortsat gælder, så det er plug-and-play at gå i gang, når økonomien vender igen,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Maksimumbeløbet skal op

Både Boligselskabernes Landsforening og Danske Arkitektvirksomheder krævede for nylig, at regeringen hæver det såkaldte maksimumbeløb for igen at få gang i det almene byggeri.

Maksimumbeløbet sætter en grænse for, hvor dyrt alment byggeri må være, og stigende byggeomkostninger betyder ifølge Boligselskabernes Landsforening, at nye projekter bliver afvist, fordi de ramler ind i det gældende maksimumbeløb.

Regeringen indgik før sommerferien en politisk aftale om også at se på maksimumbeløbet. Den aftale står fast, og et højere maksimumbeløb vil være en del af det boligudspil, som regeringen kommer med, fastslår Pernille Rosenkrantz-Theil:

”Som tingene er nu, rammer samtlige byggerier i hovedstaden og Aarhus maksimumbeløbet, og det giver selvfølgelig nogle vanskeligheder. Derfor vil vi ind at kigge på maksimumbeløbet,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Overborgmester i København, Sophie Hæstorp Andersen (S), har foreslået en forhøjelse af maksimumbeløbet med 20 procent for igen at få bygget alment i København. Pernille Rosenkrantz-Theil vil dog ikke sige, om hun forestiller sig en forhøjelse på niveau med sin partifælle. Også det kommer med præsentationen af boligudspillet.

Der er dog en grænse for, hvor højt maksimumbeløbet kan sættes, fordi beløbet er med til at sætte en grænse over huslejen i det almene byggeri. Alt andet lige betyder et højere maksimumbeløb derfor også en højere husleje.

"Der er en hårfin balance. På den ene side skal der helst bygges noget mere, for uanset hvordan man vender og drejer det, er almene boliger væsentligt billigere end de andre boligformer, men omvendt skal vi ikke gå så meget til makronerne med maksimumbeløbet, at huslejen bliver lige så ublu som på det private marked," siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hjælp til at blive boligejer

Til gengæld vil hun gerne løfte sløret for, at regeringens boligudspil også vil indeholde en hjælpende hånd til at de godt 70 procent af danskernes, som altså allerhelst vil eje deres egen bolig.

En af grundene til, at folk bor i privat udlejning er jo måske, at de ikke har råd til at lægge udbetalingen til en bolig i København eller Aarhus, hvad vil I gøre ved det?

”En af de ting, der allerede står i regeringsgrundlaget, er, at vi vil se på, hvordan det bliver nemmere at komme ind på boligmarkedet. Det vil vi fremlægge konkrete redskaber til i boligudspillet,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

I valgkampen foreslog Venstre at give førstegangskøbere mulighed for at spare op til udbetalingen ved indskud på en fradragsberettiget særlig boligopsparingskonto, og at gennemføre en plan om at bygge mindst 122.000 nye ejerboliger over 10 år ved at give tilskud til særligt byggeivrige kommuner.

Pernille Rosenkrantz-Theil vil dog ikke sige, om det er de tanker, der nu bliver ført ud i livet.

”Vi er ikke klar til at præsentere endnu, hvad de konkrete værktøjer bliver, men det er klart, at det, der handler om, hvem der overhovedet kan få adgang til boligmarkedet. Det er noget af det, som vi kigger på,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hvornår boligudspillet så kommer? Ja, det bliver ifølge ministeren i den nye politiske sæson.