Roger Buch: Grov tone blandt byrødder er nødt til at få opmærksomhed

KRONIK: Kommunalpolitikerne bør tale ordenligt til hinanden. Balancegangen er at undgå grovheder og nedgørende tale og give plads til personlighed og levende sprog, skriver Roger Buch.

Det kan være svært ikke at bruge hårde ord, når politiske modstandere blokerer forslag, som politikeren ser som fremragende, skriver Roger Buch.Foto: Louise Skeldahl/DMJX

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Roger Buch
Ph.d., cand.scient.pol. og chefforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Kommunalpolitikerne skal tage sig sammen og tale ordentlig til hinanden.

Problemet med den hårde tone er stort og bør gives opmærksomhed frem mod kommunalvalget næste år. Angrebene rammer politikerne selv, kan skræmme folk fra at være med i politik, men kan også nedbryde medarbejderne.

Kommunalpolitikere udsættes for hårde angreb fra borgerne. Hvordan kan det stoppes, hvis kommunalpolitikerne ikke selv taler ordentligt til hinanden? Og hvor slemt står det til med den kommunale tone?

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Der er ingen tvivl om, at Danmark slet ikke har samme problem som eksempelvis USA, hvor landets præsident, Donald Trump, jævnligt beskriver politiske modstandere som "Sleeping Joe," "Crooked Hillary" og "Pocahontas".

I Randers kalder en kommunalpolitiker ansatte i kommunen for "stikkere". I Aarhus anklager en rådmand politiske modstandere for at "lyve", mens ordføreren for byens største parti oplever nedladende bemærkninger om hendes alder.

Hvis en kommunalpolitiker ikke vil overholde kodeks og tale groft, hårdt eller nedsættende, så er der reelt ingen sanktioner, som borgmester eller kommunalbestyrelsen kan bruge.
Roger Buch
Ph.d., cand.scient.pol. og chefforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

I Tønder oplever borgmesteren at blive beskyldt for at være svindler og bedrager – af sine egne partifæller, som ender med ikke at ville genopstille ham som borgmesterkandidat.

I Nyborg oplevede en kvindelig kommunalpolitiker i 2017 verbal sexchikane, og en landsdækkende undersøgelse viste, at hver femte kvinde oplevede sexistiske kommentarer fra andre kommunalpolitikere.

Kollegaer skaber frustration
Eksemplerne er mange, og netop kollegernes opførsel er en af de største kilder til politikeres frustrationer.

Kilder til frustration hos kommunalpolitikere (2012)
Samarbejdet i kommunalbestyrelsen	24
Byrådskollegernes opførsel	22
Langsommelighed	11
Økonomiske konjunkturer	10
Administrationens arbejde	9
Kilde: Økonomi & Politik

Problemer med samarbejde og byrådskollegers opførsel var lige så klare frustrationstopscorer ved undersøgelser i 1995 og 2003, så alt tyder på, at situationen er helt den samme i 2020 – eller måske værre?

Forskningscenteret Vives kommunalpolitiske barometer, som laves forud for kommunalvalgene, viste i 2013 og 2017 en stigning fra 2009 til næsten 30 procent af kommunalpolitikere, som mente, at debatten i kommunalbestyrelsen var præget af upassende personangreb.

Kommunalpolitikernes svar på spørgsmålet: "Debatten ved kommunalbestyrelsesmøderne er præget af upassende personangreb"
	Helt uenig	Delvist uenig	Hverken enig eller uenig	Delvist enig	Helt enig
2009	37	28	17	13	5
2013	28	25	17	24	6
2017	29	28	13	23	7
Kilde: Vive

Oplever i stigende omfang personangreb
Den kraftige udvikling af politikernes brug af sociale medier kan betyde, at tonen bliver endnu grovere, fordi politikerne på få sekunder kan sende angreb og modangreb efter politiske modstandere.

Netop teknologien med internet, smartphones og sociale medier har medvirket til, at politikere i stigende omfang oplever personangreb og nogle gange trusler om vold fra borgerne.

Altinget viste i en undersøgelse i 2017, at 40 procent af kommunalpolitikerne har oplevet trusler eller chikane. Som en reaktion på den og andre undersøgelser lavede KL, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Danske Regioner i foråret 2018 en vejledning, der giver kommunalpolitikere råd til forebyggelse af borgernes hårde tone og chikane.

Borgernes hårde tone er ikke politikernes ansvar, men vejledningen fra 2018 kommer alligevel med to gode råd til politikerne på side 12 og side 15:

"Tonen på de sociale medier kan være hård, og det kan være svært at gardere sig mod ubehagelige kommentarer eller beskeder. Et overordnet råd er derfor, at du som kommunalbestyrelses- eller regionsrådsmedlem bruger sociale medier med almindelig sund fornuft, og at du er bannerfører for en sober tone i de debatter, du starter eller deltager i".

"Lav – evt. for hver ny valgperiode – en fælles forventningsafstemning og grænsesætning i forhold til, hvilken debatkultur I ønsker lokalt. Det kan have en afsmittende effekt, hvis politikerne indbyrdes har en god tone og tydeligt siger fra over for verbale overgreb, også når disse går ud over en politisk modstander".

Kommunalpolitikerne skal altså være rollemodeller. Sat på spidsen kan politikerne vel heller ikke forvente, at borgerne er bedre end dem selv. Laveste fællesnævner blandt politikerne bliver let en undskyldning for grove, mandschauvinistiske eller racistiske borgere.

Læs også

Roger Buch: Kommunal erhvervsstøtte undergraver vækst, velstand og balance

Debat

Kommuner har hensigtserklæringer
En del kommuner havde allerede før vejledningen af 2018 erkendt, at den hårde tone kræver modsvar. Mange kommuner har vedtaget kodeks for det kommunalpolitiske arbejde, og en del indeholder spilleregler for den politiske debat.

I Aarhus kommune hedder det eksempelvis "vores ansvar som politiske ledere forpligter. Vi går foran som rollemodeller for byen og organisationen", "vi siger tydeligt fra overfor dårlig adfærd – både hvis vores egne og andres grænser bliver overskredet," og "vi er både politikere og kollegaer. Vi behandler hinanden ordentligt og taler ikke bag hinandens ryg".

I Nyborg lyder det, at "vi taler ordentligt til, om og med hinanden med respekt for den politiske mangfoldighed," og "vi omtaler kommunens medarbejdere ordentligt og respektfuldt i offentligheden". I Randers Kommune er man gået endnu videre og prøver at få samarbejdet og tonen tilbage på sporet ved hjælp af et privat konsulentfirma.

Det er godt, at kommunalpolitikerne diskuterer deres samarbejdsformer og laver spilleregler. Men kodeks er kun hensigtserklæringer og ikke bindende regler. Grundlovens vidtgående sikring af ytringsfrihed gælder også kommunalpolitikere.

Hvis en kommunalpolitiker ikke vil overholde kodeks og tale groft, hårdt eller nedsættende, så er der reelt ingen sanktioner, som borgmester eller kommunalbestyrelsen kan bruge. Derfor virker kodeks kun, hvis kommunalpolitikerne – alle sammen – spiller med.

En umulig løsning?
Det er næppe sandsynligt, at alle kommunalpolitikere vil spille med. Ganske simpelt fordi mange politikere brænder for det politiske arbejde.

De er gået ind i politik for at forandre. For at skabe en bedre skole, en bedre ældrepleje eller bedre miljø. Når politikerne brænder for dét, kan det være svært ikke at bruge hårde ord, når politiske modstandere blokerer forslag, som, politikeren synes, er fremragende.

Og det er svært ikke at sige det højt, hvis en politiker oplever, at modstanderne lyver eller ikke har sat sig ind i sagerne. Det kan selvfølgelig siges på mange måder. Fremfor at kalde en modstander "løgner" bruges ofte andre udtryk som "taler usandt" eller "taler mod bedre vidende" – og det er mere poleret, men budskabet er det samme.

Selv hvis alle politikere var høflige og ordentlige, er der en faldgrube: At det bliver for poleret, for styret og for pænt. Politikere kritiseres nemlig ofte for at give "politikersvar" – intetsigende svar uden reelt indhold.

Moderne politik kritiseres bredt for at være for styret, og at politikerne er for skolede i at tale udenom, i at gentage de indøvede papegøjesvar. Så når kommunalpolitikerne skal tale ordentligt, handler det også om at undgå at blive for meget christiansborgspolitiker.

Endelig skal der være plads til forskellige personligheder. Folketinget kritiseres ofte for, at politikerne er for ens og mangler personlighed. Der peges med en vis længsel tilbage på 1980'erne, hvor en række personligheder huserede: Den krasse Preben Møller Hansen, den stålsatte Gert Petersen, den skarpe polemiker Erhard Jacobsen og provokatøren Mogens Glistrup.

På hver sin måde prægede deres personligheder dansk politik og den politiske debat. På godt og ondt, men med personlighed. Det har politikken også brug for. Så balancegangen er at undgå perfiditeter, grovheder og nedgørende tale, men give plads til personlighed, brændende engagement og et levende sprog.

Mon det kan lykkedes bedre ved kommunalvalget næste år?

Politik har aldrig været vigtigere