Syv nye principper skal spare 12 milliarder

MODERNISERING: Regeringen har sammen med fagbevægelse, kommuner og regioner vedtaget syv principper, der skal effektivisere det offentlige for 12 milliarder. Løse hensigtserklæringer, lyder det fra de borgerlige.
Kasper Frandsen

Vi kan ikke nøjes med at vælge mere tillid til, uden samtidig at holde os for øje, at vi ikke kan vælge den økonomiske krise fra.

Margrethe Vestager (R)
Økonomi- og indenrigsminister

Regeringen, fagbevægelsen, kommuner og regioner præsenterede den 20. juni " en lille "trepartsaftale" med syv principper for, hvordan der kan frigøres milliarder gennem modernisering af den offentlige sektor.

Principperne handler blandt andet om, at effektivisering skal ske gennem dialog og åbenhed, at en bedre udnyttelse af ressourcer skal bygge på viden, og at lederne skal tage ansvar for fornyelse (læs alle principperne i bunden af artiklen).

"Vi kan ikke nøjes med at vælge mere tillid til, uden samtidig at holde os for øje, at vi ikke kan vælge den økonomiske krise fra. Vi skal udvikle og modernisere den offentlige sektor. Det er en fælles opgave, at vi løser de udfordringer vores samfund står overfor," skriver økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) i en pressemeddelelse og fortsætter:

Dokumentation

De syv principper:

1. Styring i den offentlige sektor skal fokusere på mål og resultater 
Styringen i den offentlige sektor skal baseres på mål og resultater, frem for på regler og procedurer. Der skal i stat, regioner og kommuner skabes mest muligt rum til at løse opgaverne med udgangspunkt i lokale og regionale forhold og behov. Det kræver gennemsigtighed i opgaveløsningen samt vilje til at stå på mål for resultaterne.

2. Dialog, åbenhed og klare mål skal være udgangspunkt for opgaveløsningen 
Der skal være åbenhed om prioriteringer og klare mål for opgaveløsningen på alle niveauer i den offentlige sektor. Dialog om formål, resultater og dokumentation skal gøre arbejdet meningsfuldt og understøtte de ønskede mål.

3. Ledelse og styring skal tage afsæt i tillid og ansvar 
Ledelse og styring skal baseres på tillid til medarbejderne, så der skabes plads og rum til, at medarbejderne kan udfolde deres faglighed og engagement. Tilliden og det faglige handlerum følges af pligt til at holde fagligheden ved lige samt af et fælles ansvar for at målene nås, at politiske prioriteringer følges og at opgaveløsningen udvikles. I sidste ende er det et politisk og ledelsesmæssigt ansvar at sikre, at dette sker.

4. Udvikling og fagligt handlerum skal bygge på velbegrundet dokumentation 
Frihed til at tilrettelægge arbejdet forudsætter, at der kan redegøres for indsatsen, og at opgaveløsningen dokumenteres. Samtidigt er dokumentation et redskab til kvalitetsudvikling og effektiv anvendelse af ressourcerne. Meningsfuld dokumentation er velbegrundet, enkel og integreret i arbejdsprocesserne. Der skal være ledelsesfokus på opfølgningen i samarbejde med medarbejderne.

5. Opgaveløsningen skal baseres på viden om, hvad der virker 
Udvikling, kvalitet og god ressourceudnyttelse opnås ved at anvende viden om, hvad der virker og ved at lære af dem, som opnår bedre resultater. Metodefrihed skal anvendes til at vælge mellem de bedst mulige metoder i den givne situation, og til aktive fravalg af metoder, som ikke skaber resultater.

6. Ledelse og engagement skal fremme innovation 
Nytænkning, innovation og teknologianvendelse forudsætter, at offentlige ledere tager ansvar for at udvikle organisationerne og skabe engagement blandt medarbejderne, så man sammen kan finde bedre løsninger. Det kræver, at der aktivt læres af både egne og andres fejl og succeser.

7. Offentlig service skal inddrage borgernes ressourcer 
Borgernes, de pårørendes og lokalsamfundets viden, ressourcer og engagement skal inddrages i opgaveløsningen, så det fremmer kvalitet og effektivitet. De offentlige ydelser skal fokusere på at understøtte borgeren i at tage ansvar for sit eget liv med afsæt i den enkeltes individuelle ressourcer og potentialer.


Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Kommunal

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024