Tre kommuner løber med halvdelen af særtilskuddene
Indenrigsminister Kaare Dybvad har fordelt over 350 millioner kroner til 17 særligt vanskeligt stillede kommuner. Tre af kommunerne bliver stillet flerårige tilskud i udsigt.
![Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), får nu 120 millioner kroner ekstra at lægge budget for i 2022 og en forsikring om et fortsat ekstra tilskud de kommende år. Alt sammen fra indenrigsminister Kaare Dybvad.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/247248/84692.jpg)
![Kim Rosenkilde](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4738-kim-rosenkilde-2-48.jpg)
Kim Rosenkilde
RedaktørLolland, Langeland og Bornholm får samlet over halvdelen af det samlede tilskudsbeløb til vanskeligt stillede kommuner i 2022.
Ud af 360 millioner kroner går de godt 190 millioner til de tre kommuner. Resten af pengene skal deles mellem 14 andre kommuner.
Samtidig gør indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad nu klar til at indgå flerårige udviklingsaftaler med Lolland, Langeland og Læsø. Det vil sikre de tre kommuner et fast flerårigt tilskud som vanskeligt stillede kommuner.