Venstre vil styrke åbenhed om udbud

DOKUMENTATION: Kommuner skal sørge for større åbenhed om udbud, og videnpilotordningen skal udvides til landdistrikterne. Det er blot nogle af Venstres finanslovforslag, der vil berøre kommunerne. Læs alle forslagene her.
Kasper Frandsen

Venstre præsenterer mandag sit udspil - "Færre afgifter - flere arbejdspladser" - til en ny finanslov med tidligere statsminister og nuværende formand for Venstre, Lars Løkke Rasmussen, helt i front.

Sammen med finansordfører Peter Christensen og politisk ordfører Ellen Trane Nørby fremlagde de Venstres forlag til de kommende finanslovforhandlinger, og ifølge Lars Løkke Rasmussen er der meget, regeringen og Venstre bør kunne enes om.

"Der er grund til at rose regeringens udspil til finanslov. Det opererer med noget nær nulvækst i det offentlige forbrug. Det er en ramme, vi godt kan se os selv i, og med det udgangspunkt vil vi gerne forhandle," siger han.

Med i udspillet var også en række forslag, der vedrører kommunerne:

Modernisering af den offentlige sektor
Venstre vil finde mindst 5 mia. kr. gennem modernisering af den offentlige sektor. Det skal blandt andet ske via øget konkurrenceudsættelse af den offentlige sektors opgaver, afbureaukratisering, bedre indkøb mv. Venstre lægger op til at finde mindst 1 mia. kr. i 2013. Det kan eksempelvis ske ved at løfte graden af konkurrenceudsættelse i det offentlige.

Nye prioriteringer på velfærdsområderne
Der afsættes en velfærdspulje på 2 mia. kr. i 2013 hovedsagligt til prioriteringer inden for uddannelse, forskning og sundhed. Puljen finansieres ifølge Venstre blandt andet af initiativer, der gennem en mere effektiv drevet offentlig sektor skal frigøre mindst 1 mia. kr. i 2013.

Landdistriktsvidenpilot
Venstre vil indføre en såkaldt landdistriktsvidenpilot, så videnpilotordningen sikrer en "bedre geografisk afbalanceret profil". Det skal være muligt at få en landdistriktsvidenpilot i de 16 landdistriktskommuner.

Forbedring af BPA-ordningen
Som opfølgning på evalueringen af BPA-ordningen (Borgerstyret Personlig Assistance) vil vi gøre ordningen mere fleksibel, så den enkeltes frie valg udvides, og selvbestemmelsen sikres.

Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Kommunal

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024