S vil forhandle nyt medieforlig ved regeringsskifte
MEDIER: Efter længere tids tøven åbner Socialdemokratiet nu op for at genforhandle medieforliget, hvis de får regeringsmagten.
Peter Pagh-Schlegel
JournalistHvis Socialdemokratiet får regeringsmagten efter folketingsvalget, skal medieforhandlingerne genåbnes. Sådan lyder meldingen fra partiets kultur- og medieordfører, Mogens Jensen (S), til Mediawatch.
"Sigtet for os er at få styrket public service i forhold til den svækkelse, der nu er sket. Dertil vil vi have de store internationale aktører til at betale til dansk indhold samt sikre en mediestøtte, der stadig støtter mangfoldigheden i det danske mediebillede," siger Mogens Jensen til Mediawatch.
Lige siden regeringen sidste år indgik medieaftalen med Dansk Folkeparti, har de øvrige partier i rød blok ytret ambitioner om at ville tilbagerulle besparelser på DR. Det har Socialdemokratiet dog ikke forholdt sig til før nu.