Debat

V: Film skal fortsat ses i biografen

DEBAT: EU-regler forhindrer ikke kommunernes mulighed for at yde tilskud til de små biografer, mener Venstres kulturordfører, Michael Aastrup Jensen. Og det er godt, for Danmark har brug for stærke, små biografer.
Nye EU-regler forhindrer ikke kommunerne i fortsat at yde tilskud til de små biografer, mener Michael Aastrup Jensen, kulturordfører for Venstre.
Nye EU-regler forhindrer ikke kommunerne i fortsat at yde tilskud til de små biografer, mener Michael Aastrup Jensen, kulturordfører for Venstre. Foto: Ft.dk
Jesper Birch
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Med den aftale, som er indgået med kulturministeren, er de mindre biografer sikret, og vi kan med sindsro konstatere, at film fortsat kan og skal ses i den lokale biograf.  

Michael Aastrup Jensen (V)
Kulturordfører
Fakta

Kulturdebatten har til formål at styrke den kulturpolitiske debat. Altinget | Kultur inviterer derfor alle kulturpolitiske stemmer i kulturlivet til at være med til at sætte kulturen på dagsordenen. 

Involvér dig!
Du er altid velkommen til at deltage i debatten - hvad enten det er med klaps eller kindkys til kulturpolitikken.

Send dit indlæg på cirka 500-600 ord til [email protected]

Af Michael Aastrup Jensen (V)
Kulturordfører  

De fleste af os har sikkert en velvoksen hjemmebiograf. Julekatalogerne er i hvert fald spækket med det ene tilbud efter det andet på et svimlende antal tommer til spotpris.

Så den lokale biograf med popkorn til overpris er vel snart en saga blot?

Nej, heldigvis lever biograferne videre, både de store kommercielle og de mindre, der ofte er drevet af frivillige ildsjæle og filmnørder. Senest er der åbnet en ny biograf i Valby baseret på frivillig arbejdskraft, og biografgæsterne strømmer til.

I de seneste år er det i høj grad danske film, der har trukket folk inden for i mørket. Film som ”Hvidsten Gruppen” og ”En Kongelig Affære” har begge solgt langt over en halv million billetter hver.

Og det er vel og mærke historiske film med tunge og alvorlige temaer. Det viser, at dansk film kan noget helt særligt, og det viser udlandets interesse tydeligvis også.

Det kommunale tilskud består
Forklaringen på de mange solgte biografbilletter er enkel: Film skal ses i biografen!

En tur i biografen er en totaloplevelse, som nok så mange tommer fladskærm og hjemmelavede popkorn ikke kan efterligne.

Biografen rummer fortsat noget magisk og tilfører filmoplevelsen noget, der ikke kan efterlignes.

De små biografer og kunstbiograferne er succeser, i høj grad på grund af deres størrelse og nærvær, men selv om der bliver langet mange billetter over disken, så løber det sjældent rundt uden kommunalt tilskud.

Der har længe været bekymring for, at nye EU-regler ville sætte en stopper for kommunernes mulighed for at yde tilskud, da det ville være konkurrenceforvridende for de kommercielle biografer.

Heldigvis er det lykkedes at indgå en aftale med kulturministeren om, at EU-reglerne skal fortolkes sådan, at der fortsat kan gives op til 500.000 kroner årligt i tilskud til almindelige biografer og et højere beløb, hvis der er tale om kunstbiografer.

Det vil sige biografer, der viser særligt smalle film, eksempelvis Øst for Paradis i Aarhus.

Aftale sikrer niche-biograferne
De små biografer er et folkeligt kulturtilbud med en bred appel. Samtidig sørger de mindre biografer for at udvide repertoiret af film på det danske marked, så det ikke kun er danske og amerikanske film, men også film fra vores nabolande og resten af verden.

På den måde er jeg også fuldstændig sikker på, at Øst for Paradis og andre mindre biografer på ingen måde er en trussel for de store kommercielle biografer – det kommunale tilskud til trods.

Med den aftale, som er indgået med kulturministeren, er de mindre biografer sikret, og vi kan med sindsro konstatere, at film fortsat kan og skal ses i den (lokale) biograf.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024