1 A: Omdiskuteret bog om islamistisk ideologi er baseret på haltende dokumentation og vage ideer om alle muslimer

Det var med stor interesse, at jeg gav mig i kast med Florence Bergeaud-Blacklers bog, 'Broderismen: sådan undergraver islamister de vestlige samfund’. 

Bogen taler direkte ind i en dansk kontekst efter Frederik Vads tale om den tredje erkendelse i dansk udlændingepolitik.

Vi har brug for viden på området, og hvem kunne være mere kvalificeret til at give os denne viden end netop Blackler, der er antropolog med 25 års feltarbejde i islamistiske miljøer?

Begrebet om ‘broderisme’ bliver en altopslugende paraplybetegnelse, der samler helt forskellige grupper og bevægelser.

Manni Crone
Senior Researcher, PhD, DIIS

Den tese, Blackler fremfører, er, at 'broderister' infiltrerer og undergraver de vestlige samfund. De ønsker at gøre Europa 'sharia-kompatibelt', installere et kalifat, og vi står på randen til en borgerkrig. 

Det hele begynder i Egypten for 100 år siden med dannelsen af Det Muslimske Broderskab.

Broderismen er dog ikke kun en ideologi eller bevægelse, men et handlingssystem' – det vil sige en vision (et mål), en identitet, og frem for alt en plan, altså en metode til, hvordan visionen om kalifatet skal gennemføres.

I 1980'erne bliver denne plan tilpasset til Europa ved hjælp af en taktik, som kaldes 'den gyldne middelvej'.

Nu skal broderister give sig ud for at være moderate, og gennem soft power, list og forstillelse søge at gennemføre planen om et verdensomspændende teokrati.

Og ifølge Blackler er det gået over al forventning. I dag infiltrerer broderismens 'herredømmeideologi' institutioner, foreninger, virksomheder og ikke mindst universiteter i vesten.

Men hvordan påvises den centrale påstand om infiltration og underminering? Inden jeg kommer ind på dette helt afgørende spørgsmål, vil jeg kort give et par eksempler på, hvordan Blackler argumenterer.  

Fri fortolkning

For det første tager hun for givet, at ideer, der er udtænkt i forrige århundrede i en helt anden kontekst, determinerer europæiske muslimers tanker og handlinger i dag.

Men gør de nu også det? Hvis det skal vises, er det ikke nok at gennemgå nogle ældgamle tekster og derefter postulere en forbindelse. Det kræver, at man undersøger, hvordan broderister i dag forstår, fortolker og ikke mindst praktiserer disse tekster.

Men ifølge Blackler kan vi ikke forlade os på, hvad broderister siger og gør, da de bruger list og løgn. Deres virkelige intentioner er hemmelige.

De afsløres kun af et ‘snedigt' smil eller et ‘maliciøst' blik. Den eneste, der kender den virkelige sandhed bag broderisternes løgne, er Blackler, og det åbner for et vidt rum af fortolkning.

Pointen er ikke, at der slet ikke i Europa er muslimer, der ønsker at undergrave de vestlige samfund, som truer ytringsfriheden, eller bidrager til antisemitisme og homofobi. Det er der.

Manni Crone
Senior Researcher, PhD, DIIS

Hvis europæiske broderister søger indflydelse via demokratiske institutioner, er det ikke fordi de er demokrater, men fordi de med list infiltrerer det demokratiske system indefra.

Hvis kvindelige muslimer stiller op til et fokusgruppeinterview om et emne, som Blackler har defineret, er det ikke en formaliseret samtale, men 'indoktrinering'. 

Selv muslimer, der har forladt Det Muslimske Broderskab, kan man ikke stole på. De er formentlig stadig broderister.    

Begrebet om ‘broderisme' bliver således en altopslugende paraplybetegnelse, der samler helt forskellige grupper og bevægelser.

Blackler overvejer slet ikke, om broderisme i Frankrig har udviklet sig forskelligt fra 'broderisme' i Danmark eller Tyskland.

I stedet uddestillerer hun en 'syntese' – en hemmelig plan – som alle broderister i samlet trop arbejder på at gennemføre: 'Broderismen kender ikke til pluralisme.'

Veldokumenteret intern pluralisme

Det er ellers veldokumenteret, at der internt i Det Muslimske Broderskab er uenighed og diskussioner om, hvordan muslimer skal praktisere deres religion i en europæisk kontekst.

Blackler nævner den franske imam Tareq Oubrou, men nævner ikke, at han har foreslået en ‘mindretals-islam', der når frem til, at franske love går forud for islam, og at kvindelige muslimer ikke behøver at bære tørklæde. 

Han repræsenterer formentlig et mindretal i det ellers dybt konservative broderskab, men hans tolkning viser, at der eksisterer en intern pluralisme.