Dansk økologi øjner nye markeder i Tyskland
Niels Th. Dahl
JournalistVi er positivt overraskede over, at de magtfulde og store tyske indkøbere viste reel interesse også over for de mindre danske virksomheder.
Klaus Bentzen
Eksportchef i Økologisk Landsforening
Det er mangel på økologiske fødevarer i Tyskland, og de danske økologer bruger nu anledningen til at få en fod indenfor på det tyske marked.
I denne uge har 28 danske økologiske producenter mødtes med 5 supermarkedskæder i Tyskland, skriver Økologisk Landsforenings hjemmeside.
"Det var en anledning for de danske virksomheder til at møde indkøbere for supermarkedskæder, som de ellers aldrig ville kunne komme igennem til. Vi er positivt overraskede over, at de magtfulde og store tyske indkøbere viste reel interesse også over for de mindre danske virksomheder," siger eksportchef i Økologisk Landsforening Klaus Bentzen.