SF: Folketinget må banke Cheminova

NYHED: Steen Gade (SF) opfordrer miljøministeren og Folketingets Miljøudvalg til at sætte Cheminova på plads.
Torbjørn Næs Bertelsen
Fakta

WHO har opsat en række regler for brugen af methylparathion.

  • Methylparathion må kun bruges af uddannet personel.
  • En mark, der er blevet sprøjtet med methylparathion, må ikke betrædes i 48 timer.
  • Methylparathion må ikke sprøjtes fra hånden.
  • Der må ikke være arbejdere på marken, når der sprøjtes fra luften.

Der er talrige eksempler på, at disse retningslinjer er blevet brudt i udviklingslande.

--------------------------------

Lidelser, som arbejdere, der har arbejdet med methylparathion, har været ramt af: 
Hukommelsessvigt, koncentrationssvigt, depression, talebesvær, forsinket reaktionstid, søvnløshed, mm.


Kilde: Pesticide Action Network UK

Politikere skal troppe op på Cheminovas hovedkontor i Lemvig. Det mener formanden for Folketingets Miljøudvalg, SF'eren Steen Gade, der ikke vil finde sig i, hvad han kalder "uetisk og helt uacceptabel opførsel fra Cheminova i sagen om methylparathion i Brasilien."

Meldingen kommer, efter Cheminova har gjort indsigelse mod de brasilianske sundhedsmyndigheder, som har iværksat en genvurdering af en række produkter, blandt andet methylparathion, som Cheminova har på sine hylder. Methylparathion er et meget giftigt stof, der er forbudt i såvel Danmark som i EU.

"Det er i direkte modstrid med, hvad Cheminova sagde, da vi sidst i offentligheden og i Folketingets Miljøudvalg havde en stor diskussion om deres sag i Brasilien, siger Steen Gade. "Dengang forsikrede de, at det var OK for dem, hvis det blev forbudt - bare det kom til at gælde alle producenter af methylparathion."

Steen Gade (SF) mener desuden, at Cheminova som offentligt ejet virksomhed bør have en høj etisk standard.

Han opfordrer miljøminister Troels Lund Poulsen (V) til straks at tage kontakt til de brasilianske myndigheder for at advare om stoffets farlighed og muligheden for at erstatte det med mindre giftige midler.

"Det må være det mindste, man som ansvarlig minister må foretage sig i denne sag. Jeg regner med at ministeren tager kontakt til myndighederne der skal behandle det her," siger Steen Gade.

Han foreslår desuden at Folketingets Miljøudvalg tager over til Cheminova og beder ledelsen forklare sig.

Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Miljø

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024