Forskere tror ikke på regeringens brakplan
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerBrakplanen bygger i vid udstrækning på frivillighed og henstillinger, og det vurderer vi ikke er tilstrækkeligt til at få en betydelig effekt.
Torben Moth Iversen
Forsker, DMU
Fra notatet fra DMU m.fl.:
Ud fra en analyse af de forventede effekter for landbrugserhvervet af sundhedstjekket af EU's landbrugspolitik skønnes det, at af de ca. 148.000 hektar udtagningspligtige braklagte arealer i 2007 vil på sigt:
- 80-120.000 hektar komme i omdrift
- 0-20.000 hektar blive udlagt med vedvarende græs
- 20-60.000 hektar fortsat være udyrket.
Et øget omdriftsareal på 80.000-120.000 hektar vurderes alt andet lige på sigt at
- øge kvælstofudvaskningen med 300-500 t N/år
- øge ammoniakemissionen med 1.300-1.900 t N/år
- øge emissionen af drivhusgas med 110.000-170.000 t CO2/år.
Natur og miljø må ikke lide under ophævelsen af brakordningen. Det slog regeringen fast, da man sidste år ophævede den tvungne brakordning, så landmændene kunne opdyrke brakmarkerne.
Regeringen indførte derfor den såkaldte brakhandlingsplan, der skulle afbøde de negative konsekvenser som følge af opdyrkningen af brakmarkerne.
Planen blev vedtaget med støtte fra De Radikale, mens Dansk Folkeparti nægtede at underskrive aftalen, fordi partiet ikke troede på, at regeringen havde viljen til at lave en plan, der vitterligt sikrede mod de negative effekter, som oppløjningen ville skabe.