DMU: Miljøzoner virker
Anders Jerking
RedaktionschefFakta om miljøzoner
I 2006 vedtog Folketinget enstemmigt en lov om miljøzoner gældende for de 5 største bykommuner. Siden har Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune indført miljøzoner fra den 1. september 2008 og Aalborg Kommune fra den 1. februar 2009. Endvidere har Odense og Århus Kommuner besluttet at indføre miljøzoner fra henholdsvis 1. juli 2010 og 1. september 2010.
Ca. halvdelen af alle danske tunge køretøjer, nemlig 30.000, har dokumenteret, at de lever op til kravene i miljøzoneloven ved at få et miljømærke. Kun ganske få har fået dispensation fra kravet, ligesom antallet af anmeldelser til politiet for at køre uden miljømærke har været ganske beskedent.
"Miljøzoner har en klar effekt, fordi man sætter partikelfiltre på de tunge køretøjer som busser og lastbiler. Det har stor effekt på selve udledningen," siger seniorforsker Steen Solvang Jensen fra Danmarks Miljøundersøgelser.
Miljøzonerne blev indført i København i 2008 og i Aalborg i 2009 for at mindske luftforureningen. I år bliver zonerne også indført i Odense og Århus.
Svært at måle
Modelberegninger fra DMU viser, at der er sket en reduktion i partikeludstødningen fra trafikken på 26 procent. Imidlertid skyldes partikelforureningen også en række andre faktorer - blandt andet vejslid, dækslid og forurening fra andre lande. Det betyder, at det samlede fald i partikelforureningen er langt mindre end 26 procent. Således er koncentrationen af PM10-partikler faldet med 2,5 procent, mens luftkoncentrationen af NO2 er faldet med 9 procent.