Enhedslisten forlader vindmølleforhandlinger

TESTCENTER: Enhedslisten forlod tirsdag aften forhandlingerne om et nyt testcenter for vindmøller. De øvrige partier forhandler videre i næste uge.
Anders Jerking
Enhedslisten forlod tirsdag aften (11. maj) forhandlingerne om placeringen af et nyt testcenter for vindmøller med den begrundelse, at regeringen afviser at indgå i realitetsforhandlinger om alternative placeringer.

"Dagens diskussioner af alternativer til Østerild understregede, at der eksisterer flere realistiske alternative muligheder til Østerild, men alle oppositionens forsøg på at komme i realitetsforhandlinger om disse blev afvist af regeringen. Tilbage står vi med en løsning, som ødelægger naturen og er med til at undergrave vindmøllebranchens image," siger Enhedslistens miljøordfører Per Clausen i en pressemeddelelse.

Han fortsætter:
"De øvrige partier fortsætter nu forhandlingerne på det grundlag, at testcenteret skal placeres i Østerild. Det ønsker Enhedslisten imidlertid ikke at medvirke til," siger han.

SF's forhandler, Steen Gade, afviser Per Clausens udlægning.
"Det er ikke en rigtig fremstilling. Der bliver fortsat drøftet andet end Østerild," siger han og understreger, at han ikke ønsker at udtale sig nærmere, så længe der forhandles.

Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Miljø

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024