Grønt overblik: Det skal du holde øje med
Minister skal i samråd om kontroversiel forskningsrapport om bundtrawling, Transportudvalget rejser til Tyskland og to partier på højrefløjen mødes i weekenden. Her er, hvad du skal holde øje med i den kommende uge.
Daniel Bue Lauritzen
RedaktørGodmorgen og velkommen til dit overblik over den kommende uges grønne begivenheder.
Ugen begynder med en konference om stop for udvinding af olie- og gas.
Det er organisationen Fossilfri Fremtid, der arrangerer, og i løbet af dagen kan man blandt andre høre politikere som Peter Bjerregaard (K), Lea Wermelin (S) og Lisbeth Bech-Nielsen (SF) forholde sig til emnet. Konferencen foregår i Fællessalen på Christiansborg.