9. december 2005 kl. 14.02, opdateret 1. januar 1900 kl. 00.00

Åbenhed om genetisk modificerede organismer

6/12-05: Det er regerings opfattelse, at der bør være så stor åbenhed og transparens i forhold til beslutninger om godkendelse af genetisk modificerede organismer som mulig, svarer miljøministeren.

Ingen forfatter

Alle oplysninger, også de fortrolige, indgår i de vurderinger, de danske myndigheder gennemfører forud for fastlæggelse af den danske holdning
Connie Hedegaard (K)
Miljøministeren

Dokumentation

Spørger: Mette Gjerskov (S)

Spørgsmål S 1138: Vil ministeren kommentere udsagn fra Greenpeace om, at dokumenter og forsøgsresultater vedrørende GMO-risikovurderinger hemmeligholdes trods lovgivning om offentliggørelse?

Svar fra ministeren: Det er regerings opfattelse, at der bør være så stor åbenhed og transparens i forhold til beslutninger om godkendelse af genetisk modificerede organismer som mulig. Af udsætningsdirektivets artikel 25 (2001/18/EF), stk. 1 fremgår det imidlertid, at "Kommissionen og medlemslandene må ikke til tredjemand videregive fortrolige oplysninger, der er anmeldt eller udvekslet i henhold til dette direktiv, og skal beskytte de intellektuelle ejendomsrettigheder, der knytter sig til de modtagne data."

Det vil sige, at den, der søger om en markedsføringsgodkendelse i henhold til udsætningsdirektivet kan angive, hvilke af oplysningerne i anmeldelsen, der skal være fortrolige. Anmelderen skal begrunde sit ønske om, at oplysningerne holdes fortrolige, og det land, som behander ansøgningen først, skal acceptere begrundelsen for hemmeligholdelsen.

Anmelderen kan dog under ingen omstændigheder holde følgende dele af sin anmeldelse fortrolig:

en generel beskrivelse af GMO'en eller GMO'erne

anmelders navn og adresse

formålet med udsætningen samt stedet og den påtænkte brug, metoder og planer for for overvågningen samt for beredskabsplanen

miljørisikovurderingen.

Dette fremgår af udsætningsdirektivets artikel 25, stk. 4. Udsætningsdirektivets regler er gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 831 af 3. oktober 2002 om godkendelse af udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer, og gælder således i Danmark. De dele af en ansøgning, som er holdt fortrolig med henvisning til artikel 25, stk.1 i udsætningsdirektivet, kan Skov- og Naturstyrelsen derfor ikke udlevere til tredjepart.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at alle oplysninger, også de fortrolige, indgår i de vurderinger, de danske myndigheder gennemfører forud for fastlæggelse af den danske holdning.

Spørgsmål S 1140: Vil ministeren kommentere udsagn fra Greenpeace om, at GMO-risikovurderingen i Australien er mere sikker og effektiv end i EU, fordi de inddrager fodringsforsøg, og at GMO-planter, der er forbudt i Australien, ville være blevet godkendt i EU?

Svar fra ministeren: Greenpeace's udsagn har baggrund i en artikel publiceret i J. Agric. Food Chem 2005, 53: 9023- 9030 (Transgenic expression of bean-amylase inhibitor in peas results in altered structure and immunogenicity).

Artiklen tager udgangspunkt i undersøgelser af en genmodificeret ært, som et forskerhold fra Australien har foretaget. Artiklen nævner dog ikke noget om, at de omtalte undersøgelser er foretaget som led i en myndighedsrisikovurdering, ligesom artiklen ikke nævner noget om, at ærten er indsendt til godkendelse hos de kompetente myndigheder i Australien. Artiklen giver heller ikke noget grundlag for at drage konklusioner om, hvordan den pågældende genmodificerede organisme ville være behandlet i EU. Det skyldes, at der i undersøgelsen optræder flere faktorer, som i en sag for sag vurdering ville udløse et særligt fokus på netop det problemet med allergene egenskaber, der rejses i artiklen.

På det foreliggende grundlag er det således ikke muligt at konkludere, hvorvidt den australske risikovurdering er mere sikker og effektiv end den, der anvendes i EU. Afslutningsvis skal det dog bemærkes, at jeg har forelagt artiklen for vores eksperter på området, som udtaler, at det omtalte proteins egenskaber i sig selv helt sikkert ville give anledning til nærmere undersøgelser i EU systemet. Samtidig vurderer eksperterne, at artiklen er et godt bidrag til at sikre og måske skærpe opmærksomheden omkring det potentielle problem med proteiners allergene egenskaber. Det er imidlertid eksperternes vurdering, at artiklen ikke giver anledning til at ændre vurderingen af de hidtidige EU-sager, idet proteinerne i disse sager ikke tilhører samme gruppe af proteiner og for manges vedkommende ikke udtrykkes i mængder, som kan inducere allergi.

Spørgsmål S 1141: endnu ikke tilgængeligt.