Åbenhed omkring udsætningsdirektivet

Spørgsmål S 1468: Vil ministeren i forlængelse af sit svar på spørgsmål nr. S 1138 oplyse, om svaret betyder, at Danmark har afgivet sin kompetence i forhold til offentlighedsloven til andre EU-lande, eller om Danmark skal foretage en konkret vurdering af hemmeligholdelse i hvert enkelt tilfælde?

Svar fra ministeren: Efter den procedure for behandling af anmeldelser, der gælder under udsætningsdirektivet (2001/18/EF), er det første ansøgerland, som efter drøftelse med anmelderen træffer beslutning om, hvilke oplysninger i anmeldelsen, der er fortrolige. De danske myndigheder henholder sig til andre medlemslandes beslutning om fortrolighed. Det skal dog bemærkes, at Kommissionen i øjeblikket er ved at udarbejde et forslag til, hvilke principper medlemslandene bør lægge til grund ved anvendelsen af art. 25 om fortrolighed, se også svar på spørgsmål nr. S 1469 og nr. S 1471.

Kommissionen har i forslaget bl.a. lagt op til, at hvis et medlemsland modtager en anmodning om at udlevere materiale, som er vurderet som fortroligt af første ansøgerland, så skal første ansøgerland og anmelderen (via første ansøgerland) konsulteres. En sådan konsultation kan føre til, at oplysninger omklassificeres til at være ikke-fortrolige oplysninger. Jeg har bedt Skov- og Naturstyrelsen om fremover at indhente nærmere oplysninger om baggrunden for, at et første ansøgerland accepterer en anmodning om fortrolighed.

Spørgsmål S 1469: Vil ministeren uddybe sit svar til spørgsmål nr. S 1138 og oplyse de konkrete betingelser for, hvilket materiale anmelderen af en GMO-ansøgning kan anmode om at holde hemmeligt?

Svar fra ministeren: Det fremgår at udsætningsdirektivets artikel 25 (2001/18/EF), at anmelderen i sin ansøgning kan angive, hvilke oplysninger, der bør behandles som fortrolige, fordi afsløring af dem kan skade anmelderens konkurrencemæssige stilling. Betingelsen for, at anmelderen af en GMO-ansøgning kan anmode om, at visse oplysninger behandles fortroligt, er således, at offentliggørelse af oplysningerne vil kunne skade anmelderens konkurrencemæssige stilling.

Vurderingen af, hvornår offentliggørelsen af konkrete oplysninger kan skade anmelderens konkurrencemæssige stilling er konkret, og foretages fra sag til sag. I den forbindelse skal det bemærkes, at Kommissionen i øjeblikket er ved at udarbejde et forslag til, hvilke principper medlemslandene bør lægge til grund ved anvendelsen af art. 25 om fortrolighed, se også svar på spørgsmål nr. S 1468 og nr. S 1471. Jeg finder det vigtigt at sikre størst mulig åbenhed og transparens ved fortolkningen af udsætningsdirektivets artikel 25.

Spørgsmål S 1470: Er det ministerens vurdering, at offentliggørelse af GMO-fodringsforsøg (konkret Naylor 1994, Naylor 1995 og Naylor 1996) vil skade Monsantos konkurrencemæssige stilling, idet betingelserne for hemmeligholdelse netop er konkurrencehensyn?

Svar fra ministeren: Efter proceduren i udsætningsdirektivet (2001/18/EF) er det de hollandske myndigheder, der som førsteansøgerland, efter samråd med ansøger, har taget beslutning om, at fodringsforsøgene Naylor 1994, Naylor 1995 og Naylor 1996 skal holdes fortrolige. Skov- og Naturstyrelsen har henholdt sig til de hollandske myndigheders beslutning om fortrolighed og har ikke foretaget en vurdering af Monsantos konkurrencemæssige stilling.

Spørgsmål S 1471: Vil ministeren i forlængelse af sit svar på spørgsmål nr. S 1138 oplyse, om fordringsforsøg som dem for GT73 (Naylor 1994, 1995, 1996) udføres som led i undersøgelsen af sundhedsrisikoen ved GMO-rapsen og dermed er en del af miljørisikovurderingen, der under ingen omstændigheder må holdes hemmelig?

Svar fra ministeren: Principperne for udarbejdelsen af miljørisikovurderingen fremgår af Bilag II til udsætningsdirektivet (2001/18/EF) og Kommissionens beslutning af 24. juli 2002 om fastsættelse af vejledende noter til supplering af bilag II til udsætningsdirektivet. Miljørisikovurdering er i udsætningsdirektivets artikel 2, stk. 8 defineret som en vurdering "af de risici for menneskers sundhed eller miljøet, som kan forårsages direkte såvel som indirekte, umiddelbare eller forsinkede, som udsætning eller markedsføring kan indebære".

I ansøgninger under udsætningsdirektivet indgår der altså et selvstændigt dokument, som indeholder vurderinger af risici for menneskers sundhed eller miljøet, som udsætning eller markedsføring kan indebære, benævnt miljørisikovurderingen. Det er dette dokument, som under ingen omstændigheder må holdes fortrolig.

Ansøgningen indeholder samtidig en række undersøgelser eller studier, som danner grundlag for miljørisikovurderingen og som vurderingens konklusioner baserer sig på. Disse undersøgelser eller studier udgør ikke en del af det omtalte dokument. Det skal dog bemærkes, at Kommissionen i øjeblikket er ved at udarbejde et forslag til, hvilke principper medlemslandene bør lægge til grund ved anvendelsen af art. 25 om fortrolighed, se også svar på spørgsmål nr. S 1468 og nr. S 1469.