Affaldsplan: Nu først efter sommerferien
Klaus Ulrik Mortensen
JournalistMiljøminister Ida Auken (SF) fik alligevel ikke lov at præsentere sin længe ventede ressourcestrategi, før hun i går gik på barsel i forbindelse med fødslen af sit andet barn.Min tålmodighed er i hvert fald ved at være opbrugt.
Per Clausen (EL)
Miljøordfører
Tirsdag kunne Miljøministeriets pressechef bekræfte, at diverse skriverier vedrørende strategiens skæbne var korrekte: Planen, som i udgangspunktet skulle være fremlagt for snart et år siden, kommer ikke på denne side af sommerferien.
Det betyder, at Auken, når hun 31. juli vender tilbage til ministerkontoret i børsbygningen, stadig kan nå at lægge ansigt til regeringens mål om at få danskerne til at blive bedre til at sortere husholdningsaffaldet. Alternativt skulle vikarierende minister Pia Olsen Dyhr (SF) have høstet opmærksomheden.
Fokus på økonomi har fortrængt grøn dagsorden
Forventningen var, at strategien skulle være lagt frem mandag eller tirsdag denne uge. Da Danmarks Naturfredningsforening sidste uge publicerede en rundspørge om forbrændingsanlæggenes fremtidsudsigter, hed det, at planen kom "inden for få dage". Og da KL og Danmarks Affaldsforening mandag præsenterede deres alternative strategi, var regeringens variant også "lige på trapperne".