Arbejdsgruppe laver retningslinjer for golfbaner

31/8-05: Det er aftalt med Dansk Golf Union, at de i samarbejde med en række organisationer og Miljøministeriet udarbejder en vejledning om naturinteresser og golfbaner til afløsning for den nuværende, som stammer tilbage fra 1991.
Dokumentation
Spørger: Pernille Blach Hansen (S)

Spørgsmål S 3090: Vil ministeren sørge for, at repræsentanter for medarbejderne deltager i det udvalg, som skal skrive en vejledning om placering af golfbaner m.m. som led i ministerens aftale med Dansk Golf Union?

Svar fra ministeren: Jeg fik den 10. juni 2005 opbakning fra S, SF, R, K, V, og DF til et bredt golfinitiativ, herunder til at der udarbejdes en statlig udmelding til kommunerne om, hvilke miljø-, natur- og planmæssige hensyn kommunerne skal tage, når de - efter kommunalreformem og den ændrede planlov - skal udarbejde retningslinjer for, hvor fremtidige golfbaner kan placeres.

Til brug hertil er der nu nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Dansk Golf Union, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Amtrådsforeningen, Kommunernes Landsforening og Direktoratet for FødevareErhverv under ledelse af Skov- og Naturstyrelsen. Arbejdsgruppen skal drøfte og give anbefalinger til indholdet af den statslige udmelding. Det er desuden aftalt med Dansk Golf Union, at de i samarbejde med de samme organisationer og Miljøministeriet udarbejder en vejledning om naturinteresser og golfbaner til afløsning for den nuværende, som stammer tilbage fra 1991.

Begge arbejdsgrupper består af medarbejdere, som har faglig indsigt i henholdsvis miljø-, natur- og planlægningsmæssige forhold.


Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Miljø

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024