Bedre vandmiljø og styrket erhverv kan gå hånd i hånd

På et samråd i Folketingets Miljøudvalg torsdag i sidste uge forklarede miljøminister Kirsten Brosbøl (S), at beslutningen om at halvere randzonearealet betyder, at reduktionen i udledning af kvælstof til vandmiljøet bliver 2.400 ton mindre end de planlagte 9.000 ton. Den faktiske mængde kvælstof er faldet med 12.000 ton i 2012 ifølge et notat fra DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi). Den planlagte reduktion er altså opfyldt uden randzonerne, der derfor må anses som overflødige.

Der eksisterer på nuværende tidspunkt ikke et fagligt grundlag, der viser, at randzonerne er nødvendige. Den faktiske kvælstofudledning er væsentlig lavere end antaget. Der foreligger ikke sikre beregninger af, hvorvidt der er behov for en yderligere kvælstofindsats, og mange steder vil randzoner ikke have nogen effekt til at nå de ønskede mål i vandmiljøet.

Senest viser en tysk undersøgelse af professor Berndt Lennartz, at randzonebredden ikke har nogen effekt på indholdet af kvælstof i vandet fra drænede landbrugsarealer, fordi transporten primært foregår i dræn.

Altså kan man konkludere, at randzonerne ikke virker her.

Siden lanceringen af oplægget til Grøn Vækst-aftalen for fem år siden har vi i Landbrug & Fødevarer været kritiske modstandere af et generelt randzonekrav, og jeg kan kun tale for, at randzonerne fuldstændig afskaffes og erstattes af en målrettet miljøregulering, der kun sætter ind de steder, hvor der er et dokumenteret behov for en indsats, og med virkemidler, der har en dokumenteret effekt.

Som landmand og viceformand for Landbrug & Fødevarer må jeg konstatere, at dansk landbrug de kommende år står over for de strammeste miljøkrav i EU. Overimplementeringen af EU-regler betyder eksempelvis en reduktion i udledningen af ammoniak fra danske gårde på næsten en fjerdedel, mod fem procent fra de tyske gårde.

 

I vandrammedirektivet er næringsstofkoncentrationen et støtteparameter. Der er ikke fastsat en specifik målsætning for koncentrationen, og det er de biologiske mål, direktivet omhandler.

 

Jeg mener, at en målrettet regulering af landbrugets anvendelse af kvælstof kan skabe vækst for både miljø og samfund. I den forbindelse er det en helt afgørende faktor, at vandområderne kortlægges for at finde de vandområder, hvor kvælstof fra dansk landbrug har, eller ikke har, betydning.

Der, hvor kvælstof fra dansk landbrug ikke har betydning for vandområderne, mener vi, at der skal ske gødskning til økonomisk optimum.

I de områder, hvor udledning af kvælstof fra danske landbrug har betydning, mener jeg, at der skal reguleres på baggrund af udledningstilladelser. De skal baseres på analyser af vandområde og opland. Vi skal se på nye, målrettede virkemidler og give den enkelte bedrift mulighed for selv at vælge. Hvis man måler udledningen hos den enkelte, kan reguleringen ske på et kvalificeret grundlag. På den måde kan vi drive alle landbrug optimalt.

Der findes en bred vifte af muligheder, der kan anvendes, når det handler om at hjælpe den gode tilstand tilbage i vandområderne. De såkaldte marine virkemidler har effekt i løbet af ganske kort tid, i modsætning til nogle af de landbaserede hvor effekten afhængigt af oplandet kan være mange år undervejs.
 

I havbrug bruger man allerede nu muslinger som kompensation for udledt kvælstof til sikring til et godt vandmiljø. Den mulighed mener vi også, at landmanden skal have. Forsøg med miljømuslinger i Skive Fjord viser for eksempel en effekt på sigtedybden svarende til en reduktion af nitratreduktion på land på ti procent.

Og modellering af forsøget viser, at fire til seks muslingefarme kan forbedre sigtedybden mere, end det er muligt ved reduktioner fra land. På Forskningscenter Foulum under Aarhus Universitet har netop afsluttede forsøg vist, at miljømuslinger er egnede til grisefoder med højt indhold af protein og fin fordøjelighed. Det kan sænke omkostningseffekten af virkemidlet og samtidig mindske importen af tilskudsfoder i form af soja.

Et andet marint virkemiddel er ålegræs, som mange steder har svært ved at etablere sig igen på grund af for eksempel fysiske forstyrrelser eller mangel på frø. Ålegræs er en nøgleorganisme i det kystnære havmiljø, hvor den blandt andet virker som partikelfilter og binder havbunden.

Ved udplantning kan planterne hjælpes på vej og kan vende tilbage på få år i stedet for efter årtier. Ifølge en undersøgelse fra Syddansk Universitet sikrer en reetablering af ålegræsbede i Odense Fjord, at der årligt fjernes 150 kilo nitrat pr. hektar.

En tredje mulighed er reetablering af stenrev. Det kan nogle steder være med til at sikre den biologiske tilstand, som EU's rammedirektiv sætter som mål. I Limfjorden kan reetablering af to kvadratmeter stenrev kompensere for op til 1000 ton nitrat om året, viser undersøgelser.

Af med skyklapperne, minister

Der er således masser af alternative ideer og metoder at tage fat i, men de kræver politikernes opmærksomhed. Miljøministeren må se at få skyklapperne af og lytte til de kolleger i regeringen, der trods alt har været med til at vedtage vækststrategien.

Jeg er bange for, at tunge skyer vil hvile over landbruget. Målsætningerne i regeringens vækstpakke for fødevarer om øget råvaregrundlag kan kun realiseres, hvis vi tænker miljøregulering på en ny måde, så vi kan sikre den gode biologiske tilstand i vores kystvande, samtidig med at vi har et landbrugserhverv, der kan udvikle sig til gavn for både landmandens og samfundets økonomi.