Bevar fokus på, hvad vandplanerne skal

Af Ella Maria Bisschop-Larsen
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Landbrug & Fødevarer har netop sendt mails ud til samtlige borgmestre og formænd i teknik- og miljøudvalgene, hvor de ”kraftigt opfordrer til, at kommunen tager afstand fra dels vandplanernes indhold, dels det faktum, at staten, i form af bekendtgørelsen, sender en umulig opgave videre til kommunerne”. Det lægger et kæmpe pres på politikere og embedsmænd i kommunerne.

Vi er i Danmarks Naturfredningsforening enige med landbruget i, at det ikke er en kommunal opgave alene at løfte så stort et samfundsansvar, men derimod en statslig opgave. Derfor vil Danmarks Naturfredningsforening insistere på at sikre, at det er samfundsøkonomiske vurderinger, der lægges til grund for indsatsen, og ikke – som ministeriet lægger op til – en privatøkonomisk vurdering, der kan afgøre, om en indsats skal sættes i gang eller ej. Indsatsen for en rig og mangfoldig natur skal således ikke længere være op til den enkelte landmand, den enkelte borgmester – eller et enkelt erhverv. Det er en samfundsopgave, som skal løftes af staten og håndhæves af kommunen.

Nye krumspring 

Vi er derimod uenige i landbrugets fremgangsmetode. Det at søge kommunal opbakning til modstand mod vandplanerne er blot et nyt krumspring for at forpurre en miljøindsats.

13 år har vandplanerne nu været undervejs, og ikke en eneste gang har landbruget budt konstruktivt ind med forslag til, hvordan vandplanerne kan gennemføres. Jo bevares – erhvervet vil have stenrev ude i havet frem for løsninger på egen jord, men det hjælper jo ikke vandmiljøet i bække, åer og søer og formentlig ikke engang havmiljøet. Sideløbende er der kæmpet indædt fra hus til hus med kampagner og retssager for at forhale planerne, der så også næsten runder fem års forsinkelse, når de næste år træder i kraft.

Så nok har forhalingsteknikken hidtil virket for landbrugserhvervet, men dermed ikke sagt, at den har været klog for samfundet. Summen af alle disse krumspring er en stadig større regning til samfundet, da opgaven jo ikke forsvinder, men blot vokser sig større, akkurat som også de miljøøkonomiske vismænd fastslår.

Lad os derfor nu komme i gang med at løse opgaven med vandplanerne frem for at bekæmpe dem. I et af verdens hårdest dyrkede lande bør det være en selvfølge, at regeringen klart tager ansvaret for så stor en opgave og lader kommunerne handle på statens indsatsplan. 

Alternativet er, at vi mister fokus på, at vandplanerne er sat i verden for at sikre fælles goder til samfundet og ikke for at beskytte enkeltpersoners private økonomi.