Danmark i front med nyt videnscenter

Miljøminister Connie Hedegaard har netop fået en aftale i hus med alle Folketingets partier om et nyt videnscenter for duft- og kemikalieoverfølsomhed. Den lidelse rammer én procent af danskerne. Foreningen for duft- og kemikalieoverfølsomme kalder aftalen "et skridt i den rigtige retning".
Marie Andergren

Vi har vandret rundt i manegen, fordi ingen myndigheder har villet tage ansvaret for de MCS-ramte. Men jeg håber, at centeret bliver et centralt sted, hvor også læger og socialforvaltninger kan henvende sig, når de ikke ved hvad de skal stille op.

Helga Qwist
Formand for Foreningen for duft- og kemikalieoverfølsomme
Fakta
  • Multiple Chemical Sensitivity (MCS) betyder direkte oversat mangeartet kemisk overfølsomhed. I Danmark kaldes det kemisk overfølsomhed (intolerans).

  • MCS har stor lighed med indeklimasyge, dog er der en forskel: For indeklimasyge gælder det, at man reagerer i bestemte indeklimamiljøer. Har man MCS, reagerer man i mange forskellige miljøer både inden- og udendørs.

  • De mest almindelige symptomere er træthed, irritabilitet, influenzalignende symptomer og en følelse af at have tømmermænd. Desuden forekommer svimmelhed, hovedpine, nedtrykthed, hukommelses- og koncentrationsbesvær, slimhindeproblemer i øjne og luftveje, hudproblemer i form af kløe og udslæt, ledsmerter og hjertebanken.

  • Årsagerne er de dufte, lugte og kemiske stoffer, vi udsættes for i dagligdagen. De findes generelt i vore omgivelser og kommer fra eksempelvis mad, drikke, tøj, parfumerede artikler og elektriske apparater.

  • Ifølge Miljøstyrelsen lider op mod en procent af den danske befolkning af MCS.


  • Kilde: Foreningen for duft- og Kemikalieoverfølsomme
    Danmark får til næste år et nyt videnscenter for duft- og kemikalieoverfølsomhed. Dermed kommer Danmark i front på området som det første land, hvor man forsøger at samle alle trådene om duft- og kemikalieoverfølsomhed - også kaldet MCS (Multiple Chemical Sensitivity).

    Miljøminister Connie Hedegaard (K) har netop forhandlet en aftale om det ny videnscenter på plads med alle Folketingets partier:

    "For de hårdt ramte betyder den øgede følsomhed, at de ikke kan leve et normalt liv. De må leve isoleret i deres hjem. Men det etablerede sundhedssystem har svært ved at forholde sig til gruppen af MCS-ramte. Nu får denne gruppe øget opmærksomhed. De får et center, hvor den tilgængelige viden samles og formidles. Målet er dels at hjælpe ofrene, dels at forebygge lidelsen," siger miljøminister Connie Hedegaard.

    Miljøministeriet afsætter tre millioner kroner om året i tre år til centeret. Efter planen startes arbejdet i foråret 2005, og opgaven sendes i udbud inden jul.

    Altinget logoMiljø
    Vil du læse artiklen?
    Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
    Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
    Seneste fra Miljø

    Altinget logo
    København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
    Politik har aldrig været vigtigere
    AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
    Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
    Copyright © Altinget, 2024