DN finder flere natur-ødelæggelser i Ringkøbing

NATUR: Naturfredningsforeningen har nu opdaget 30 tilfælde af ødelagt §3-natur i Ringkøbing-Skjern. Miljøministeren vil ikke skride ind.
Anders Jerking

Jeg troede ikke, at det var muligt at finde så store ødelagte naturområder, men det er nok kun toppen af isbjerget, vi har set.

Jan Pedersen
Naturmedarbejder i DN
Der er blevet ødelagt langt mere værdifuld og beskyttet natur i Ringkøbing-Skjern, end kommunen er klar over.

Den melding kommer nu fra Danmarks Naturfredningsforening, som i de seneste dage har sammenlignet luftfotos og arealinformation over kommunens naturområder. Foreningen har på den måde fundet omkring 30 naturområder, som skulle være beskytttet, men som nu er pløjet op. Arealerne udgør mere end 40 ha.

"Jeg troede ikke, at det var muligt at finde så store ødelagte naturområder, men det er nok kun toppen af isbjerget, vi har set," siger naturmedarbejder i DN Jan Pedersen, som nu har sendt sagerne til kommunen.

DN iværksatte sin mini-undersøgelse, da det kom frem, at politikerne i Ringkøbing-Skjern ikke ønskede at politianmelde lokale landmænd, der havde oppløjet beskyttede naturområder. Den kommunale forvaltning havde ellers indstillet, at sagerne skulle politianmeldes, fordi de var så grove.

Dokumentation

Spørgsmål fra Mette Gjerskov(S):
Vil ministeren straks skride ind over for de politikere i Ringkøbing-Skjern, der nu i fem tilfælde har holdt hånden over miljøsyndere ved at undlade at politianmelde landmænd, der ødelægger unik natur?

Svar fra TroelsLund Poulsen (V):
Det er ikke Miljøministeriets opgave at afgøre sager efter naturbeskyttelseslovens §3. Den opgave er entydigt placeret i kommunerne. Den rette myndighed i de konkrete tilfælde, der henvises til, er således Ringkøbing-Skjern Kommune.

Jeg forventer selvfølgelig, at kommunen - ligesom alle andre kommuner - fører tilsyn med, at naturbeskyttelseslovens § 3 overholdes og i tilfælde af overtrædelser konkret vurderer hvilke håndhævelsesmidler, der er nødvendige hvornår.


Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Miljø

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024