Eksperter vil målrette vandplanerne

VANDPLANER: Indsatsen i de næste vandplaner skal i langt højere grad målrettes og differentieres lokale forhold. Det gælder reduktionskrav, vandløb og randzoner, lød det fra eksperter til faktahøring.
Foto: Ole Arkhøj (BLST)
Anders Jerking

Min afgørende pointe er derfor, at vi skal se differentieret på, hvad hver enkelt fjord kan tåle.

Stiig Markager
Professor, DCE
De næste vandplaner skal være mere målrettede og virkemidlerne differentierede. Det var det budskab, der gik igen og igen, da Folketinget mandag holdt faktahøring om vandplanerne.

Professor Stiig Markager, DCE Aarhus Universitet, fokuserede på fremtidens behov for kvælstofreduktioner, og han pointerede, at man burde fokusere mindre på et nationalt mål og mere på lokale mål.

"Min helt afgørende pointe er, at det er meget forskelligt fra fjord til fjord, hvilke reduktioner der skal til. Der er nogle havområder, der kan tåle omtrent den tilførsel, de får, når de første vandplaner er implementeret, og der er andre fjorde, som skal have 2-3 vandplaner mere, hvor vi kommer ned på halvdelen af den tilførsel, som vi har i dag," sagde Stiig Markager.

Kvælstofudvaskningen til vandmiljøet er omtrent blevet halveret siden midtfirserne, således at der nu udvaskes cirka 56.000 ton årligt. Ifølge Markager er de første tegn på forbedringer af vandmiljøet begyndt at vise sig i Limfjorden og Ringkøbing Fjord, men en række faktorer gør, at ændringerne først viser sig med flere års forsinkelse.

Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Miljø

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024