Esben Lunde sparker gang i vandråd

VANDRÅD: Nu kan kommunerne gå i gang med at nedsætte vandråd, meddeler miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

Foto: Kim Vadskær/Pressefoto
Hjalte T. H. Kragesteen

Nye vandråd er på vej.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har nemlig bedt kommunerne om at gå i gang med at nedsætte nye vandråd. Vandrådene skal komme med indspark til de vedtagne vandområdeplaner, der løber frem til 2021.

”Det er et meget stort arbejde at lave vandområdeplaner, og det er et sundt princip, at vi nu sender planerne ud til dem, som færdes i og langs vandløbene til et slags virkelighedstjek,” siger Esben Lunde Larsen i en pressemeddelelse.

Dokumentation

Sagen kort

Som en del af Landbrugspakken besluttede blå blok, at alle vandløb, der har et opland på under 10 kvadratkilometer, skal revurderes. Det skal ske på baggrund af nye faglige kriterier, som Aarhus Universitet er ved at udarbejde. Det er besluttet, at vandrådene bliver inddraget i arbejdet.

Forhenværende miljøminister Eva Kjer Hansen (V) lagde i første omgang op til, at alle de ”forhadte vandløb” skal ud af vandplanerne. Udgangspunkt var de vandløb, der har et opland på under 10 kvadratkilometer, hvilket svarer til omkring 8.500 kilometer. Hun lagde dog op til at fastholde mindre vandløb, hvor man allerede har nået miljømål, eller hvor vandrådene sammen med kommunerne har foreslået en konkret indsats.

I den endelige landbrugsaftale blev alle 19.000 kilometer dog fastholdt, og i stedet skal flade, smalle og gravede vandløb, eller vandløb, der har begrænset miljømæssig værdi, ikke medregnes. Derudover skal man se på udpegningen af kunstige og stærkt modificerede vandløb, hvor miljøkravene er mindre.

Aarhus Universitet har udarbejdet nye kriterier, som blev præsenteret for politikerne mandag. Lovforslaget blev vedtaget senere samme dag med støtte fra blå blok.

Arbejdet forventes færdig inden udgangen af 2017.


Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Miljø

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024