Kommentar af 
Rikke Viemose

Fornuftige lærere og pædagoger må gøre op med kønsstereotyper, når Tesfaye ikke vil

Hvor er det ulykkeligt, især for de drenge, der klarer sig dårligt, at ekspertgruppes gode råd om kønsstereotyper og ligestilling er druknet. Drengene tages som gidsler i en ekstrem antiwoke agenda, skriver Rikke Viemose.

Drenges problemer i uddannelsessystemet skyldes i høj grad, at de mødes med kønnede fordomme, skriver Rikke Viemose.
Drenges problemer i uddannelsessystemet skyldes i høj grad, at de mødes med kønnede fordomme, skriver Rikke Viemose.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Rikke Viemose
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hver tirsdag tager pædagogmedhjælper Peter Dyrholm-Ebsen kjole på på arbejde i børnehaven Pilehytten i Svinninge.

"Kjoletirsdag" kalder han det, og både forældre, børn og kolleger er begejstrede for det. Mange af dem følger selv hans eksempel.

Ideen fik han, da nogle børn sagde "Ad, du ligner en pige" under en udklædningsleg.

"Det er ikke, fordi jeg går rundt og siger: 'Kom alle børn, nu skal I bare se, hvor fedt det er at have kjole på', men det er tænkt som en samtalestarter, og jeg håber, at det kan sætte sig lidt i børnene, at vi ikke skal dømme folk for, hvad de har på, og at man skal stå ved den, man er, og kunne tale ordentligt til hinanden," siger Peter Dyrholm-Ebsen til TV2 Øst.

Læs også

Da jeg så indslaget, slog det mig, hvor enkle og fornuftige tiltag, der faktisk skal til for at gøre en kæmpe forskel.

Det er blandt andet tiltag som disse, der kan være med til at ændre de problemer, vi har med drenge, der ikke trives og klarer sig dårligt i skolen.

Drenges problemer i uddannelsessystemet skyldes i høj grad, at de mødes med kønnede fordomme om, hvem de er, og at de selv stræber efter at skulle leve op til de fordomme.

Det er alvorligt, når børn i børnehavealderen allerede er så præget af ideer om, hvordan de skal være drenge på den rigtige måde, at de siger "ad", hvis en anden dreng i deres øjne er "piget".

Lave forventninger til drengene er sandsynligvis en af forklaringerne på, at drenge ikke klarer sig godt i skolen.

Rikke Viemose
Journalist, forfatter og kommunikationsrådgiver

Men fordomme om køn trives ikke mindst blandt voksne.

Det kan man finde et eksempel på i en artikel fra Magasinet "Vores Børn".

Her skrives der om, hvordan man som mor bør håndtere sin vilde dreng, der leger krigslege: "bare rolig: Det har du som mor [læs: pige] slet ikke forstand på. Man skal nemlig lege krig, når man er dreng!"

Det er et vildt eksempel, som jeg tror, de fleste vil være enige med mig i er noget vrøvl.

I andre sammenhænge kan fordommene imidlertid være sværere at få øje på, fordi de er så indgroede i vores syn på drenge og piger.

Måske tror vi på, at drenge ikke kan sidde stille, at de generelt er udadreagerende, eller at de ikke kan modtage komplicerede beskeder. I så fald risikerer vi at møde dem med netop de fordomme i bagagen og måske derfor ikke at stille særligt høje krav til dem.

Lave forventninger til drengene er sandsynligvis en af forklaringerne på, at drenge ikke klarer sig godt i skolen. Det pegede en enig ekspertgruppe på i en 40 sider lang rapport i foråret.

Ekspertgruppen var nedsat af den tidligere undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil til at finde løsninger på, hvordan vi kan hjælpe de drenge, der klarer sig dårligt.

Eksperternes råd var først og fremmest, at "kønsstereotype og fordomsfulde forventninger til børn og unge skal modvirkes", og at alle elever bør mødes af "passende høje forventninger fra de fagprofessionelle, der understøtter børn og unge uanset køn". 

Læs også

Ekspertgruppen, der bestod af 21 fagfolk fra skoler, gymnasier, forskningsinstitutioner med flere, anbefalede derfor blandt andet, at undervisning i ligestilling og kønsperspektiver fremover skulle indarbejdes i både læreruddannelsen og i pædagogikum for gymnasielærere.

Desværre druknede rapportens fornuftige konklusioner, fordi nogle højtråbende debattører som Rune Toftegaard Selsing så spøgelser og mente, at eksperterne ikke længere ønsker, at drenge skal være drenge.

Efter det meddelte den nuværende undervisningsminister Mattias Tesfaye, at han ikke vil gøre børnehaver og skoler til "en arena for identitetspolitik", og derfor ønskede han ikke at gå videre med rapportens anbefalinger.

Det står mange pædagogiske eksperter ret uforstående over for.

Professor emeritus Lars Qvortrup har i mediet Skolemonitor kritiseret Tesfayes beslutning. Han kalder ekspertgruppens anbefalinger for ukontroversielle og mener, at reaktionerne "er kørt helt af sporet".

Det samme giver to andre fagfolk udtryk for i et interview i socialpædagogernes fagblad, LFS Nyt, for nylig.

Drengene tages som gidsler i en ekstrem højrefløjs-antiwoke agenda.

Rikke Viemose
Journalist, forfatter og kommunikationsrådgiver

Christian Aabro, der er lektor og daginstitutionsforsker ved Københavns Professionshøjskole mener, at "rapporten er fagligt velfunderet, og anbefalingerne er gode. Jeg opfatter dem slet ikke som identitetspolitiske", siger han til bladet.

Og han ser vel at mærke ikke sig selv som særligt normkritisk eller identitetspolitisk.

Aabros kollega, Jacob Graack, der underviser i normkritik på pædagoguddannelsen, ærgrer sig også over debatten og over, at det generelt er blevet en kampplads at diskutere køn. "Emnet er totalt betændt," siger han.

"Der er jo ingen, der er i tvivl om, at både piger og drenge har det svært på hver sin måde. Men hvis vi ikke må diskutere kønsroller, bliver det meget vanskeligt at gøre noget ved det," mener han.

Det kan jeg kun erklære mig enig i.

Hvor er det ulykkeligt, – især for de drenge, der klarer sig dårligt – at eksperternes gode råd er druknet, og drengene tages som gidsler i en ekstrem antiwoke agenda.

Til gengæld er det godt, at der så findes lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere som Peter Dyrholm-Ebsen, der bruger deres sunde fornuft og bare imødekommer fordommene på en sjov måde, når de møder dem i dagligdagen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rikke Viemose

Journalist, forfatter, kommunikationsrådgiver
Journalistik, Danmarks Journalisthøjskole, BA i Litteraturvidenskab og Moderne Kulturhistorie, Københavns Universitet

Pernille Rosenkrantz-Theil

MF (S), fhv. social- og boligminister (S)
ba.scient.pol. (Københavns Uni. 2003)

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024