Frivillige aftaler kan bremse naturplaner
Anders Jerking
RedaktionschefDer er vedtaget 246 naturplanerne for de danske Natura 2000-områder.
Planerne skal sikre, at Danmark lever op til EU's habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv.
Naturplanerne dækker 9 procent af det danske land og 18 procent af havarealet. Planerne vedrører ca. 60 naturtyper og 150 arter.
Det samlede budget er 1,8 milliarder i alt over de næste fire år. De fleste af pengene hentes fra EU's landdistriktsmidler.
Målet for de første naturplaner er at standse tilbagegangen for naturen.
Det er med blandende følelser, at kommuner og grønne organisationer tager imod de 246 naturplaner, som blev offentliggjort onsdag.
Glæde over, at de forsinkede planer nu kommer. Forventning til, at der nu skal gøres en stor og målrettet indsats for den vigtigste danske natur. Men også bekymring over, om indsatsen nogensinde bliver realiseret.
Store dele af indsatsen skal nemlig baseres på frivillige aftaler mellem kommuner og lodsejere - men hvis lodsejerne ikke vil være med, så sker der ingenting.
Det bekymrer kontorchef i KL, Eske Groes:
"Kommunerne har ingen styringsmidler, så den store ukendte faktor er, om lodsejerne vil være med eller ej," siger han og fortsætter:
"Der findes jo allerede ordninger, hvor man kan søge penge til at lave bedre natur på sin grund, men erfaringerne er ikke for gode. Ordningerne bliver ikke brugt i noget stort omfang. Derfor er der stor sandsynlighed for, at det går på samme måde denne gang," siger han og tilføjer, at man så må justere metoderne i næste planperiode.
Det er især den forbedrede naturpleje med for eksempel græsning og høslet, som skal etableres med frivillige MVJ-aftaler.