Gjerskov: Nye muligheder for efterafgrøder
Anders Jerking
RedaktionschefTilhængere af alternative og differentierede virkemidler kan glæde sig over, at fødevareminister Mette Gjerskov (S) nu udskyder kravet om 140.000 hektar ekstraafgrøder i et år. Dermed bliver der længere tid til at finde alternativer til efterafgrøderne, som landbruget mener, er et alt for dyrt virkemiddel.Det er positivt for alle parter. Nu bliver der bedre mulighed for at vurdere, om der er alternativer, som kan være lige så gode og måske billigere.
Mette Gjerskov (S)
Fødevareminister
Mette Gjerskov var onsdag i samråd om, hvad Natur- og Miljøklagenævnets underkendelse af vandplanerne betyder på Fødevareministeriets område. Her forklarede hun, at afgørelsen i kort form medfører, at efterafgrøderne bliver udsat et år, mens randzoneloven står ved magt.
"Både juridisk og praktisk er det en dårlig ide at fortsætte med miljøafgrøderne. Juridisk, fordi de er hængt op på vandplanerne og praktisk, fordi det er sent i forhold til den enkelte landmand, som skal planlægge sit sædskifte," forklarede Gjerskov med henvisning til, at landmændene allerede fra 1. februar skal til at udfylde de skemaer, som udløser landbrugsstøtte.
De 140.000 hektar efterafgrøder skulle være plantet i år, men nu er de udskudt til dyrkningsåret 2014-15.
Landbruget mener, at afgrøderne vil koste mange landmænd dyrt, og derfor inviterede Gjerskov i efteråret alle til at komme med alternativer til efterafgrøderne. De forslag er nu ved at blive undersøgt af forskere. Med udskydelsen bliver der bedre tid til at se på alternativerne, pointerer Gjerskov.