Hedegaard forventer nedsat pesticidforbrug

Spørgsmål S 3331: Vil ministeren tage initiativ til på årlig basis at registrere behandlingshyppigheden af anvendelsen af sprøjtemidler i gartneri og hos frugtavl, ligesom det sker i landbruget, med henblik på at kunne mindske pesticidanvendelsen og pesticidrester i dansk frugt og grønt?

Svar fra ministeren: Behandlingshyppigheden i landbruget opgøres på grundlag af det årlige salg af plantebeskyttelsesmidler. Opgørelsen omfatter 11 afgrødetyper, der tegner sig for i størrelsesordenen 85 til 90 procent af det samlede salg. Opgørelsen af behandlingshyppigheden i landbruget er robust, fordi der er tale om relativt få afgrødetyper, og fordi landbruget tegner sig for langt størstedelen af salget af plantebeskyttelsesmidler.

Frugt- og grønterhvervene omfatter mere end 500 forskellige afgrøder og tegner sig for i størrelsesordenen 5 – 8 procent af salget af plantebeskyttelsesmidler. En opgørelse af behandlingshyppigheden for frugt- og grønt afgrøder vil blive meget usikker. Nogle plantebeskyttelsesmidler må anvendes både i landbruget og på gartneri- og frugtområdet. Når salget af disse produkter skal fordeles mellem disse områder, vil selv små forskydninger i den andel af salget, som tildeles gartneri- og frugtområdet, have stor betydning for resultatet i på gartneri- og frugtområdet, men ikke for landbruget.

Der er således ikke et tilstrækkeligt grundlag for at opgøre behandlingshyppigheden for sprøjtemidler i gartneri og hos frugtavl, ligesom det sker i landbruget. Dette var, også hvad det såkaldte Kirsten Jensen-udvalg nåede frem til, i sin rapport fra 2003. Kirsten Jensen-udvalget blev nedsat på grundlag af Bichel-udvalgets anbefalinger om, at gartneri og frugtavl skulle inddrages i en fremtidigstrategi for reduktion af pesticider, og anbefalede samtidigt, at der skulle foretages en yderligere konsekvens vurdering før der blev fastsat reduktionsmål.

Kirsten Jensen-udvalgets analyse viste, at det ikke for frugt- og grønt erhvervene, i modsætning til landbruget, var muligt at fastsætte konkrete reduktionsmål. Dette skyldes dels, at forbrugsstatistikkerne ikke er tilstrækkeligt detaljerede, dels at frugt og grønt afgrøder er højværdiafgrøder, hvor en fejlslagen bekæmpelse af skadevoldere vil kunne medføre betydelige tab. Udvalget pegede samtidigt på, at selvom det ikke var muligt at opstille præcise reduktionsmål, så var det muligt at opstille en række anbefalinger, som kan medvirke til at nedsætte pesticidanvendelsen.

Det er disse anbefalinger, der danner grundlaget for de målsætninger, der i pesticidplan 2004 – 2009 er opstillet for frugt og grønt. Jeg har bedt Miljøstyrelsen om at undersøge muligheden for, at der i forbindelse med den målrettede bedriftsrådgivning i gartneri og hos frugtavl indsamles data om pesticidforbruget. Styrelsen vurderer umiddelbart, at sådanne data i et vist omfang kan belyse niveauet for anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler i hovedafgrøder inden for gartneri og frugtavl, men forventer ikke, at sådanne data vil kunne føre til en præcis opgørelse af forbruget i gartneri og frugtavl som sådan. Uanset at der ikke er et grundlag for at opgøre behandlingshyppigheden i de mange forskellige frugt- og grøntafgrøder, der dyrkes i Danmark, forventer jeg, at den målrettede rådgivning, der er sat i gang under pesticidplan 2004 – 2009, vil føre til en nedsat anvendelse af pesticider og et pesticidindhold i dansk frugt og grønt, der er mindst muligt.