Hele Folketinget bag kemikaliehandlingsplan

NYHED: Øget kontrol, rådgivning og oplysning er overskrifterne i kemikaliehandlingsplanen som samtlige Folketingets partiet står bag. Aftalen er 4-årig og koster 62 millioner.
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Fakta
Kemikaliehandlingsplanen

Læs hele aftalen og mere om handlingsplanen her


Kilde: Miljøministeriet
Miljøministeren indgik sent torsdag aften en aftale med alle Folketingets partier om en handlingsplan for at beskytte forbrugerne bedre mod kemikalier.

Der afsættes i alt 62 mio. kr. ekstra over de næste fire år til at gennemføre nye initiativer. Aftalen betyder mere kontrol og forebyggelse mod skadelige kemikalier.

Planen kan blive suppleret med yderligere initiativer, når resultatet af den europæiske kemikalie lovgivning – REACH – foreligger.

Miljøordførerne fra Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne og De Radikale har alle - ligesom Miljøminister Connie Hedegaard (K)- udtrykt tilfredshed med aftalen.

Dokumentation
Kemikaliehandlingsplanen

Der iværksættes 10 initiativer under tre temaer:

Mere kontrol med at reglerne overholdes Mere kontrol og tilsyn. Femdobling af antallet af kontrolbesøg i landbrug, gartnerier og frugtplantager og yderligere 12 tilsynskampagner over de næste 4 år. Flere kontrolanalyser på laboratorier. Desuden skal indberetninger fra borgere og virksomheder hurtigere behandles hurtigere.

Større fokus på produkter til forbrugere
Forbrugeren skal kunne være tryg ved, at legetøj, kosmetik, smykker og andre produkter ikke indeholder kemikalier, der kan udgøre en risiko. Flere produktgrupper skal kontrolleres, og der oprettes en vidensbank, hvor viden om kemikalier i forbrugerprodukter samles og stilles til rådighed for offentligheden.

Som led i at styrke informationsindsatsen til forbrugerne vil Informationscentret for Miljø & Sundhed desuden blive videreført og styrket.

Bedre kommunikation med virksomhederne
Kommunikationen med virksomhederne skal forbedres – ikke mindst de små og mellemstore virksomheder, der også kan have vanskeligt ved at holde sig ajour med kemikaliereglerne. Derfor afholdes flere dialogmøder, flere nyhedsbreve, og en help-desk, oprettes hvor virksomhederne kan søge information om eksisterende og kommende regler.

Læs hele aftalen og mere om handlingsplanen her


Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Miljø

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024