Her er Troels Lunds DMU-forklaringer
Anders Jerking
RedaktionschefFakta
DMU var i sommeren 2007 uenig med Skov- og Naturstyrelsen om vurderingen af dels skovenes tilstand dels fremtidsudsigterne for den danske natur. Uenigheden udsprang af forskellige opfattelser af habitatdirektivet. DMU endte med at acceptere, at det var Skov- og Naturstyrelsen opgave at fortolke direktivet.
Læs her, hvad ministeren har sagt i sagen:
1. Regerings-svaret
Den 25. september 2009 bragte Berlingske Tidende historien "Fagfolk blev presset til at ændre skovrapport". Artiklen handlen om uenigheden om skovene. Uenigheden om naturens fremtidsudsigter nævnes ikke.
Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) siger:
"Det er den danske regering, der implementerer et EU-direktiv, og det gør vi på baggrund af forskellige råd, som vi får. Og der har vi implementeret det på den måde, som vi synes, det skal implementeres på, og det er sagen i det her. Og det er det, jeg har at sige."
Men det er jo ikke svar på, om I har presset dem?
"Du kan citere mig for det, jeg siger: Det er den danske regering, der implementerer et EU-direktiv, og sådan er det."