Historisk: første bindende energiaftale

NOTE: Det var en historisk energiaftale, der blev indgået mellem regeringen og samtlige partier på nær Enhedslisten. Aftalen er bindende og inkluderer både vindmøller, biogas og biomasse.
Kasper Frandsen
Fakta

Aftalen, der rækker frem til 2011, indeholder følgende punkter:

- Det samlede energiforbrug skal begrænses med 2 pct., hvilket er en halv pct. mere end regeringen lagde op til i sit eget udspil-

- Der skal bygges to nye vindmølleparker, som skal være klar i 2012. Dermed vil Danmark have seks af den slags.

- Støtten til biomasse, biogas og vindmøller øges, men dog ikke i det omfang som opposisionen havde håbet.


Kilde: klima- og energiministeriet
Aftalen mellem partierne kom på plads, efter at forhandlingerne havde strakt sig over i går nat og igen i går eftermiddag, da VK-regeringen med klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) i spidsen succesfuldt i nat kom til enighed med alle partierne på nær Enhedslisten. Det er første gang, regeringen har levet op til sit valgløfte om at indgå brede forlig.

Selv tidligere miljøminister Svend Auken (S), der ellers er kendt for at være en af VK-regeringens skarpeste kritikere på miljøområdet, udtrykker tilfredshed med aftalen:

"Det er gået den gale vej de sidste seks år, men nu er Danmark det første land, der direkte forpligter sig til at reducere energiforbruget. Forliget er vævsfremmed fra det, vi tidligere har oplevet fra regeringen - det er simpelt hen en helt anden organisme," siger Svend Auken til Berlingske Business.

Connie Hedegaard: Danmark bliver foregangsland
Det er især Connie Hedegaard, der har presset hårdt på for at få aftalen i stand, så Danmark ville kunne komme til at fremstå som et foregangsland inden Danmarks værtsskab for klimatopmødet i efteråret 2009.

"Vi har sat dagsordenen i Europa for omstillingen til både miljørigtig og sikker energiforsyning. Vores sigtelinje for vedvarende energi frem mod 2020 bliver en lineær udbygning mod det mål, som EU giver os. Med aftalen i dag viser Danmark, at vi går foran og gennemfører den nødvendige energipolitik," siger Connie Hedegaard.

"Jeg er særdeles godt tilfreds med, at det er lykkedes at få en bred, ambitiøs aftale om de næste mange års energipolitik. De kommende år vil vi udvide massivt med vindkraft i Danmark - især på havet," siger klima- og energiministeren.

Aftalen har været mødt økonomiske betænkeligheder internt i regeringen hos flere Venstre-ministre, hvor blandt andet finansminister Lars Løkke Rasmussen har frygtet for størrelsen af omkostningerne ved aftalen. Meromkostningerne skønnes af Klimaministeriet til at blive ca. 1,7 mia. kr. årlig i 2011 og 2,5 mia. kr. i 2012.

Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Miljø

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024