Kan ikke bremse nanoprodukter

Spørgsmål S 4558: Påtænker ministeren at indføre lovkrav for produkter, herunder rengøringsmidler, der indeholder nanopartikler". Svar fra ministeren: Ifølge den nuværende lovgivning på området er det producenternes og importørernes ansvar, at nanoprodukterne er sikre at anvende. Desuden har myndighederne mulighed for at gribe ind, hvis det viser sig, at der er en risiko ved brugen af et produkt.

Det er endnu ikke endelig afklaret, om nanoprodukter kan have sundhedsskadelige effekter. I den konkrete sag med en smudsafvisende flisespray, der blev anvendt i Tyskland, og som medførte at tyske forbrugere blev syge, har de tyske eksperter ikke kunnet afgøre, om det skyldtes nanopartikler. Effekterne er kendt fra andre sprayprodukter uden nanopartikler, i tilfælde, hvor de er anvendt uden tilstrækkelig udluftning.

Der er således ikke i øjeblikket grundlag for at indføre lovkrav overfor rengøringsmidler med indhold af nanopartikler.

Jeg vil i øvrigt på den baggrund arbejde for at opnå bedre viden om mulige risici ved nanomaterialer. Vi er i EU-regi ved at identificere de undersøgelseskrav og regler, der er brug for. For det her er først og fremmest en international opgave.

Spørgsmål S 4559: På hvilket grundlag er godkendelser til produkter, der indeholder nanopartikler, givet?

Svar fra ministeren: Nanopartikler og nanomaterialer reguleres under den gældende kemikalielovgivning, og der er således ingen krav til godkendelse af produkter med indhold af nanopartikler. Kemikaliereguleringen, der er baseret på et EU-direktiv, opdeler de kemiske stoffer i to grupper, eksisterende stoffer og nye stoffer. Nye stoffer er stoffer, der er markedsført efter 1981, mens eksisterende stoffer er de stoffer, der allerede var på markedet i 1981.

Hvis et nanostof er et nyt stof, skal producenten eller importøren af stoffet anmelde stoffet til myndighederne på samme måde, som for andre nye kemikalier. Anmeldelsespligten starter, hvis stoffet produceres eller importeres i mængder over 10 kg om året og det medfører at der skal medsendes data, herunder testdata vedrørende fysisk-kemiske, toksikologiske og økotoksikologiske egenskaber. Desuden skal den planlagte anvendelse og produktion specificeres. Datakravet stiger ved stigende produktionsvolumen. Disse data anvendes til at vurdere, om stoffet kan anvendes sikkert, og på hvilken måde stoffet evt. skal reguleres.

Hvis et eksisterende stof markedsføres i nanostørrelse, er der som for andre eksisterende stoffer ingen specifikke krav om testning på nuværende tidspunkt. Denne problemstilling tages der hånd om i den europæiske kommissions forslag til en ny kemikalieregulering (REACH), der forventes at blive vedtaget i slutningen af 2006 eller tidligt i 2007.

Spørgsmål S 4560: "Vil et vindue, der er behandlet med rengøringsmiddel med nanopartikler, kun være farligt på anvendelsestidspunktet, eller er det eventuelt farligt i længere tid?

Svar fra ministeren: Jeg har forelagt videresendt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der oplyser følgende:

"Miljøstyrelsen anbefaler at man iagttager tilsvarende forholdsregler for kemiske produkter, der indeholder nanopartikler, som for kemiske produkter generelt.

Hvis det drejer sig om spray med rengøringsprodukt, er det under alle omstændigheder vigtigt at undgå indånding af væskedråberne, da især dåsespray med drivmiddel kan danne meget små dråber, som kan trænge ud i lungernes forgreninger. Ved brug af spray, er det derfor vigtigt at anvende den udendørs eller skabe kraftig udluftning.

Efter at behandlingen af en overflade fx et vindue er færdiggjort, vil der normalt ikke være den samme mulighed for at kunne indånde rengøringsmidlet eller komponenter herfra som under selve påføringsfasen."

Spørgsmål S 4561: Endnu ikke online