KL og grønne organisationer: Miljømål nås ikke

NYHED: Danmarks forpligtelse om at bremse artstilbagegangen inden 2010 kan ikke nås uden flere penge til kommuneres naturgenopretning, siger grønne organistioner og KL.
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Med regeringens miljømilliard er der gode ting i gang, men det er alt for lidt. Den del af naturen, som ikke er under plov, og som ikke er skov, såsom heder, overdrev og moser (8 pct. af Danmarks areal), er ikke særligt godt beskyttet. Samtidig er der behov for at få flere landbrugsarealer, som bliver drevet mere skånsomt i form af MVJ-ordninger og lignende.

Michael Stoltze
Danmarks Naturfredningsforening

Både kommunerne og de grønne organistioner vil i dag på en høring i Folketinget advare politikerne om, at der er alvorlig fare for, at Danmark ikke når EU's 2010-mål om at standse tabet af naturens biologiske mangfoldighed inden 2010.

"Hvad angår 2010-målene kan kommunerne med de nuværende redskaber og ressourcer ikke påtage sig ansvaret for at nå dem. Det bliver særdeles svært at standse tilbagegangen i biologisk mangfoldighed de næste par år," skriver KL i sit oplæg.

De grønne organisationer er også inviteret til at give deres vurdering på høringen. Og de er enige med KL - målene kan ikke nås, som det ser ud nu.

Dokumentation

De grønne organisationers råd, hvis 2010-målene skal nås: 

1. Sørg for at beskytte og pleje de eksisterende naturværdier. Det kan finansieres alene ved at ommøblere landbrugsstøtten, hvoraf der i dag kun går 1 procent til pleje af eksisterende natur. Behovet er i mindst 10 gange større. Det er ikke nye midler, der skal til. Det er et kursskifte hos fødevareministeren.


2. Tag regeringens mål om at fordoble skovarealet i Danmark op til revision og træf i stedet en beslutning om at fordoble det samlede areal af skove og andre naturområder i løbet af det 21. århundrede. Det vil give råderum for handling og plads til en mangfoldig og oplevelsesrig natur.


3. Udlæg 10 procent af Danmarks skove som naturskove, dvs. som urørte skove uden skovdrift. Udlæg resten af skovarealet som kulturskove, der skal drives frit efter bæredygtige, naturnære principper uden brug af gødning og sprøjtemidler.


4. Bekæmp de indførte, invasive arter, der fortrænger værdifuld natur.


5. Udlæg fiskeri- og forstyrrelsesfri havområder, og sæt en stopper for al fiskeri med redskaber, der ødelægger havbundens miljø.


6. Fortsæt og intensivér miljøindsatsen, navnlig for at begrænse landbrugets tab af næringsstoffer og brug af sprøjtemidler.


7. Gå i gang med en regelforenkling. Læg skovloven og naturbeskyttelsesloven sammen til én lov. Sørg for, at der i en sådan ny naturbeskyttelseslov er et generelt forbud mod at anvende gødning og sprøjtemidler. Sørg også for, at arealer, der er omfattet af denne nye lov, ikke kan vokse ind i og ud af lovbeskyttelsen. Det kan de i dag (undtagen skov), og det er dybt problematisk i forvaltningen.


8. Gør simpel målsætning og plejepligt efter behov til standard for alle beskyttede naturområder.
   

9. Tag initiativ til en naturkanon, som kan skabe debat og fornyet fokus på Danmarks naturværdier.


10. Etabler en enkel, effektiv og frem for alt bred overvågning af naturens tilstand og udvikling.


Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Miljø

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024