KL opfordrer til "grønne indkøb"

Spørgsmål S 2326: Vil ministeren redegøre for, hvornår hun vil tage initiativ til at sikre, at det offentliges indkøb kun registreres som grønne, når der konkret er sket indkøb af et miljørigtigt produkt?

Svar fra ministeren: Jeg formoder, at spørgsmålet er stillet på baggrund af WWF’s rapport om Danmarks globale fodaftryk. Her henvises der til en arbejdsdefinition, som blev anvendt i forbindelse med en spørgeskemaundersøgelse om grønne indkøb i 2000. I undersøgelsen ønskede man blandt andet at se på, hvor ofte miljøhensyn blev taget med i vurderingen ved indkøb på lige fod med kvalitet, pris og service.

Jeg er enig med spørgeren i, at selvom miljøhensyn er indgået i vurderingen ved indkøb, vil resultatet ikke nødvendigvis være, at der er indkøbt et produkt, der er mere miljøvenligt end alternative produkter. Men det er en forudsætning for at kunne handle mere miljøvenligt, at miljøhensyn indgår i vurderingen, og det er også det de statslige institutioner er forpligtet til ifølge cirkulæret om miljø- og energihensyn ved statslige indkøb.

En vej frem i forhold til de faktisk købte produkter kan være, at de enkelte kommuner, amter og ministerier sætter miljømæssige mål for indkøbet af udvalgte produkter. Det er en af de ting, jeg vil drøfte med borgmestrene i Københavns, Aarhus og Odense Kommune, når vi om kort tid mødes til en drøftelse af, om vi i fællesskab kan sætte mere fokus på grønne indkøb.

Spørgsmål S 2327: Vil ministeren redegøre for, hvor mange af de statslige institutioner, ministerier m.v., der i dag har en grøn indkøbspolitik, hvornår hun forventer, at alle statslige institutioner lever op til kravet om dette, og hvad hun vil gøre for at sætte fart i denne proces?

Svar fra ministeren: Jeg har bedt Miljøstyrelsen om at tage kontakt til samtlige ministerier for at få en opdateret status på ministeriernes retningslinier på området. Jeg vil herefter vende tilbage med et svar til spørgeren.

Spørgsmål S 2328: Vil ministeren tage initiativ til at indføre konkrete og bindende målsætninger for grønne indkøb for de statslige institutioner ministerier m.v., så vi på dette område kan optræde som et foregangsland i EU?

Svar fra ministeren: Miljøministeriet har iværksat en undersøgelse af de miljømæssige og økonomiske konsekvenser af offentlige indkøb på forskellige områder. Når resultaterne af denne undersøgelse foreligger, vil jeg som lovet i aftalen om kemikaliehandlingsplanen invitere Folketingets partier til en drøftelse.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at Danmark, ifølge en europæisk undersøgelse udarbejdet for EU-Kommissionen i 2005, er med i den gruppe af europæiske lande, der er længst fremme, når det gælder offentlige grønne indkøb. Det er glædeligt, men vi arbejder på at gøre det endnu bedre.

Spørgsmål S 2329: Vil ministeren oplyse, hvilke initiativer der er taget i de statslige institutioner og ministerier m.v. for at nedbringe ressourceforbruget og hvilke fremskridt er der opnået i forhold til regeringens langsigtede målsætning om at nedbringe det danske ressourceforbrug med 75 pct.?

Svar fra ministeren: For så vidt angår den generelle indsats for at nedbringe det danske ressourceforbrug henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. S 2335. Særligt i forhold til statens ressourceforbrug kan jeg oplyse, at transport- og energiministeren i 2005 udstedte et cirkulære om energieffektivitet i statens institutioner. Formålet med cirkulæret er at begrænse statens energi- og vandforbrug ved at fremme energieffektive indkøb og energieffektiv adfærd i statslige institutioner samt sikre en energieffektiv drift og vedligeholdelse af de bygninger, som staten ejer og lejer. De statslige institutioner indrapporterer data til et sekretariatet på Teknologisk Institut, som årligt udarbejder en statusrapport. Rapporten kan findes på Vil ministeren oplyse, hvilke initiativer der er taget i de statslige institutioner og ministerier m.v. for at nedbringe ressourceforbruget og hvilke fremskridt er der opnået i forhold til regeringens langsigtede målsætning om at nedbringe det danske ressourceforbrug med 75 pct.?

Svar fra ministeren: For så vidt angår den generelle indsats for at nedbringe det danske ressourceforbrug henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. S 2335. Særligt i forhold til statens ressourceforbrug kan jeg oplyse, at transport- og energiministeren i 2005 udstedte et cirkulære om energieffektivitet i statens institutioner. Formålet med cirkulæret er at begrænse statens energi- og vandforbrug ved at fremme energieffektive indkøb og energieffektiv adfærd i statslige institutioner samt sikre en energieffektiv drift og vedligeholdelse af de bygninger, som staten ejer og lejer. De statslige institutioner indrapporterer data til et sekretariatet på Teknologisk Institut, som årligt udarbejder en statusrapport. Rapporten kan findes på www.eis.teknologisk.dk.

Spørgsmål S 2330: Hvornår forventer ministeren, at hun har forhandlet en ny aftale på plads med KL om grønne indkøb, som kan erstatte den aftale, der udløb i 2005?

Svar fra ministeren: Jeg har overfor KL taget initiativ til en drøftelse om opfølgningen på aftalen. Det skal også nævnes, at KL er med i det panel for professionelle miljøbevidste indkøb, som blev nedsat i december 2003 på initiativ af Miljøministeriet for at fremme miljøbevidste indkøb i den offentlige og private sektor. Panelet fortsætter sit arbejde med blandt andet at lave værktøjer til indkøberne, og KL er en aktiv medspiller her. KL har i efteråret 2005 udsendt et brev til alle kommuner om, at KL håber, at kommunerne vil sætte grønne indkøb på dagsordnen i forbindelse med kommunalreformen, hvor mange kommuners indkøb bliver genstand for organisatoriske forandringer, og der igen skal tales indkøbspolitik – det samme budskab, som jeg selv har givet ved flere lejligheder.

Derudover har jeg sat yderligere fokus på det ansvar, som blandt andet kommunerne har på indkøbsområdet, ved på et møde med borgmestrene i Københavns, Aarhus og Odense Kommune at drøfte, hvordan vi i fællesskab kan sætte mere fokus på grønne indkøb.

Spørgsmål S 2332: Hvilke stramninger af cirkulærerne vedrørende offentlige indkøb har ministeren gennemført siden valget i februar måned sidste år?

Svar fra ministeren: Det i svaret på spørgsmål S 2329 nævnte cirkulære om energieffektivitet i statens institutioner, som blandt andet fastlægger retningslinier for energieffektive indkøb, trådte i kraft i april 2005. Herudover har der været en stor indsats i forhold til det frivillige arbejde med grønne indkøb. Panelet for professionelle miljøbevidste indkøb, som er nedsat på initiativ af Miljøministeriet, har i efteråret 2005 åbnet en ny internetportal, som samler nye og eksisterende værktøjer og informationer om grønne indkøb.

På portalen kan man bl.a. finde hjælp til at inddrage miljøhensyn i offentlige udbud, hjælp til indkøbsanalyse og gode eksempler på, hvad der kan opnås med grønne indkøb. Panelet har også udgivet en pjece om fordelene ved grønne indkøb. Desuden har jeg i efteråret 2005 sat fokus på vores alle sammens ansvar for miljøet, og der vil i år og næste år blive fulgt op med kampagner på udvalgte områder. Se i øvrigt besvarelsen af spørgsmål nr. S 2330.

Spørgsmål S 2335: Vil ministeren tage initiativ til, at der fastsættes nationale målsætninger om reducering af Danmarks globale fodaftryk som et led i at opfylde regeringens egen målsætning om at reducere Danmarks ressourceforbrug med 75 pct.?

Svar fra ministeren: Det fremgår af Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling, at pejlemærket på lang sigt er at begrænse forbruget af ressourcer til ca. 25 procent af det nuværende forbrug. Vækst, beskæftigelse og udviklingen af miljøeffektive teknologier skal gå hånd i hånd. Og glædeligvis begynder adskillige års indsatser at vise resultater. F.eks. er udledningen af drivhusgasser koblet fra den økonomiske vækst, så vi nu oplever økonomisk vækst, uden at CO2-udledninger stiger i samme takt, og vedvarende energi dækker år for år en stadig større andel af det samlede energiforbrug.

Udviklingen er tilsvarende positiv for sammenhængen mellem den økonomiske vækst og forbruget af henholdsvis energi og drikkevand samt affaldsproduktion. Danmarks energiforbrug og affaldsproduktion har været ret stabil siden 1995, mens den nationale økonomi samtidigt har oplevet en vækst.

Endnu bedre ser det ud for drikkevandsforbruget, som er reduceret med omkring 30 procent i samme periode. Regeringen indgik i 2005 en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om den fremtidige energispareindsats og en energisparehandlingsplan. Handlingsplanen indeholder en målsætning om, at energiforbruget hos forbrugerne skal falde, og et konkret mål om, at der gennem en øget indsats skal opnås konkrete dokumenterbare energibesparelser på i gennemsnit 7,5 PJ svarende til 1,7 % per år over perioden 2006-13. Dette besparelsesmål betyder årlige besparelser, som er ca. 3 gange større end det, der følger af den nuværende indsats.

Endeligt skal kampagnen "Grønt Ansvar – gør en forskel" nævnes, hvor Miljøministeriet i efteråret 2005 satte fokus på, hvordan borgernes personlige ansvar for miljøet kan styrkes. Som led i kampagnen er der udviklet en hjemmeside med en lang række konkrete råd til borgerne om, hvordan man i de daglige gøremål kan reducere ressourceforbruget og miljøbelastningen.

Miljøministeriet vil i 2006 og 2007 år følge op med borgerrettede kampagner på udvalgte områder. Miljøeffektiv teknologi rummer mulighed for yderligere at udnytte potentialerne for såvel en miljøvenlig produktion, en effektiv udnyttelse af materialerne og økonomiske gevinster via teknologiske landvindinger, der også vil kunne gavne i andre lande. I Danmark har teknologiudvikling således gennem en årrække været en integreret del af miljøindsatsen. Regeringen vil udarbejde en dansk handlingsplan for miljøeffektiv teknologi og udarbejde en redegørelse herom til Folketinget i indeværende samling.

Danmark støtter EU’s initiativer for bæredygtig udvikling og bestræbelserne på at levere resultater og at styrke opfølgningen. Dette gælder også i de kommende forhandlinger om EU’s temastrategi for affaldsforebyggelse og –genanvendelse samt temastrategien for en bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne.