Klagenævn godkender ekspropriation til Roskilde Festival
Anders Jerking
RedaktionschefDet er helt i orden, at Roskilde Kommune eksproprierer et areal, som skal bruges til Roskilde Festivalen. Det har Natur- og Miljøklagenævnet besluttet med stemmerne 6 mod 4.
Kommunen har i lokalplanen lagt op til at ekspropriere nogle arealer, som støder op til Dyrskuepladsen i Roskilde, hvor der blandt andet afholdes festival. Området skal bruges om serviceareal og flugtvej under festivalen, samt til boldbaner.
I klagesagen var et centralt spørgsmål, om man i stedet for at ekspropriere de private arealer kunne bruge andre arealer, som kommunen ejer. Det mente et mindretal i nævnet, mens flertallet fandt, at de eksproprierede arealer var nødvendige, for at realisere lokalplanens formål.