Kommuner varetager tilsyn med gyllehåndtering

6/6-06: Det er ulovligt at sprede spildolie med gylle på landbrugsjorden. Tilsynet med håndteringen af gylle foretages af kommunerne, som kan politianmelde landmænd, der begår disse ulovligheder. Dette kan straffes med bøde.
Dokumentation
Spørger: Jytte Wittrock (S)

Spørgsmål S 5126: Kan ministeren oplyse, hvorfor der er forskel på miljøsynderiet for en parcelhusejer, der har en utæt olietank, og en landmand putter dieselolie i gyllen og spreder det ud på jorden?

Svar fra ministeren: Den 5. maj fremgik det af DR’s nyhedsudsendelser og Jyske Vestkysten, at det er praksis blandt svineproducenter at hælde spildolie i deres gylletanke for at nedsætte overfladespændingen og herved hindre opskumning, da der så kan være mere i tankene.

Omfanget af den omtalte praksis er ikke kendt, men reglerne på området er klare. Spildolie er farligt affald og skal derfor bortskaffes til anlæg, der er godkendte til at behandle farligt affald f.eks. kommunekemi. Det betyder, at det er ulovligt at sprede spildolien med gyllen på landbrugsjorden. Tilsynet med håndteringen af gylle foretages af kommunerne, som kan politianmelde landmænd, der begår disse ulovligheder. Dette kan straffes med bøde.

Hvad angår den utætte olietank vil kommunen som tilsynsmyndighed meddele påbud om oprensning. Der er her typisk tale om udslip af fyringsolie på hundredevis af liter på et mindre område – udslip, som kan udgøre et problem for grundvandet og anvendelsen af arealet.

Ved udspredning af gylle med et mindre indhold af spildolie vil der ikke på samme vis være en begrundelse for at give et påbud om oprensning, da det drejer sig om forholdsvis små mængder spredt ud over et større areal, hvilket medfører lave forureningskoncentrationer. Men der er tale om en belastning af miljøet med farlige stoffer, hvilket er uønsket.


Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Miljø

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024