Kort Nyt (S): Kære Anders Fogh Rasmussen

Dokumentation
Kort Nyt ---------------------------------- 5. mar 07 12:43 Kære Anders Fogh Rasmussen Vi skriver til dig om EU s klima og energipolitik. Som du ved, er situationen meget alvorlig. Energiminister Flemming Hansen er vendt med hjem med et dundrende nederlag fra EU s energiministermøde om EU s fælles energipolitik. Han har accepteret et resultat der ikke forpligter landene til at gøre en ekstra indsats for vedvarende energi. Det er dybt beklageligt at et lille antal af EU lande har blokeret fremskridt på dette område, og det er bestemt ikke klogt at energiministeren har kapituleret overfor denne afpresning. Bl.a. på Danmarks opfordring har Kommissionen spillet ud med en samlet energipakke med retligt bindende mål om vedvarende energi (VE). Ifølge forslaget skal VE udgøre mindst 20 % af EU s samlede energiforbrug i 2020. For 10 år siden prøvede man også at fastsætte bindende VE mål, men modstand fra mange medlemslande bremsede det. I stedet blev der fastsat vejledende mål for EU s udbygning med VE. Dette har ikke ført til positive resultater. Det blev et slag i luften. Skal der ske et gennembrud, kræver det at EU landene forpligter sig. Denne holdning er vi fælles om. Regering og opposition er enige om nødvendigheden af bindende VE mål, ligesom vi har været enige om det danske forslag til en fælles energipolitik. Derfor er det beklageligt at energiministeren uden at tage kontakt med oppositionen har accepteret en rådskonklusionstekst med vejledende mål, og at han oven i købet har betegnet udfaldet som "ambitiøst". Hvorom alting er, vil du og dine medarbejdere komme til at spille en nøglerolle. Det er på EU topmødet d. 8 marts at sagen skal afgøres, og da er det selvfølgelig statsministeren der repræsenterer Danmark. Derfor skal vi indtrængende opfordre dig til at mobilisere alle diplomatiske kontakter for at opnå at der fastsættes et bindende mål for udbygningen af VE. Din kollega, kansler Angela Merkel, har allerede gjort sagen til et hovedspørgsmål for topmødet. Kommissionen har opretholdt sin støtte til kravet om bindende mål. Men Angela Merkel kan ikke magte det alene. Du må gøre VE og klima til et spørgsmål af afgørende betydning ved at du gør det klart at Danmark ikke ønsker at medvirke til en resolution fra Det Europæiske Råd hvor VE målene på ny er uforpligtende. Til en sådan markant holdning har du Socialdemokratiets - og ville vi tro - de øvrige oppositionspartiers opbakning. Nu er det tid til at Danmark står fast. Med venlig hilsen Helle Thorning-Schmidt og Svend Auken. ------------------------------------- STØT OS - KØB EN AKTIE (http://www.socialdemokraterne.dk/default.aspx?func=article.view&id=65970) WWW.SOCIALDEMOKRATERNE.DK (http://www.socialdemokraterne.dk) AFMELD/TILMELD (http://www.socialdemokraterne.dk/default.aspx?func=newsletter.list) ------------------------------------- Du har valgt at abonnere på socialdemokraternes nyhedsbrev Kort Nyt med denne adresse: [email protected]. Hvis du vil ændre dit abonnement kan du klikke på dette link: http://www.socialdemokraterne.dk/default.aspx?func=newsletter.list

Har du politiske spørgsmål til noget af det, du har læst i Kort Nyt så kontakt da venligst Socialdemokraterne på Christiansborg (AIA) på tlf: 3337 41 75

Har du redaktionelle spørgsmål eller kommentarer send da venligst en mail til [email protected]

Har du tekniske spørgsmål så send venligst en mail til [email protected]

-------------------------------------

Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Miljø

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024