Landbrug: Start forfra med planerne

REAKTIONER: Landbrug & Fødevarer og Venstre vil have store ændringer i vandplanerne. Det afviser Naturfredningsforeningen. KL afventer Naturstyrelsen. Læs her reaktioner på klagenævnets afgørelse om vandplanerne.
Landbrugets nye førstemand, Martin Merrild, mener, at miljøministeren nu bør ændre vandplanerne helt.
Landbrugets nye førstemand, Martin Merrild, mener, at miljøministeren nu bør ændre vandplanerne helt. Foto: Landbrug & Fødevarer
Anders Jerking
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om, at de statslige vandplaner er ugyldige, sparker igen gang i debatten om de statslige vandplaner. Læs her reaktioner på afgørelsen.

Miljøminister Ida Auken (SF):
"Den tidligere regering var to år forsinket med vandplanerne og havde skaffet Danmark en EU-sag på halsen. Vi havde med andre ord deres dom hængende over hovedet. Derfor var det afgørende, at vi som ny regering fik gjort vandplanerne færdigt så hurtigt som muligt. Naturstyrelsen vurderede dengang, at den ekstra høring kunne gøres kort, fordi der allerede havde været en høring på seks måneder. Klagenævnet har nu sagt tydeligt, at fristen var for kort, og derfor planlægger Naturstyrelsen en ny høring," siger Ida Auken i en skriftlig kommentar.

Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer:
"Nu bør vi få en god, lang høringsperiode. Et halvt år må være et absolut minimum," siger Martin Merrild til Altinget.dk og fortsætter:

"Vi håber, at man vil tage en åben proces, hvor man supplerer med den nye viden, man har fået, og hvor man inddrager os."

Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Miljø

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024