Landbruget beslaglægger ikke borgernes penge

Ingen af eksperterne besvarer spørgsmålet "Kan dansk landbrug betale sig" i Danmarks Naturfredningsforenings antologi af samme navn. Og desværre har man i flere tilfælde uddraget den essens af artiklerne, som passer med dét facit, der var ønsket på forhånd, skriver Peter Gæmelke i dette debatindlæg.

Ingen forfatter

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det kan undre, at der blandt de mange indlæg i antologien ikke er nogen, der kvantificerer landbrugets hidtidige indsats. Man skulle da synes, at netop DN, der i så mange år har presset på for at forbedre miljøet og naturen, ville finde anledning til at glæde sig over, at indsatsen har båret frugt, og vi har fået et markant bedre miljø gennem de seneste årtier.
Peter Gæmelke
Formand for Dansk Landbrug

Af Peter Gæmelke, formand for Dansk Landbrug

Jeg er på sin vis ked af, at vi altid skal argumentere ud fra kroner og ører. Jeg ville hellere argumentere med de markante resultater, landbruget har opnået til gavn for natur og miljø, men når jeg og mine 44.000 danske kolleger nedgøres til en flok parasitter, der ”lægger beslag på borgernes penge”, må jeg foreholde Poul Henrik Harritz nogle få faktuelle tal.

De ”få håndører”, som Danmarks Naturfredningsforening kalder de 29 mia. kr. er rent faktisk mere end, det koster at drive hele sygehusvæsenet på Fyn, Bornholm, Lolland-Falster og hele Sjælland – incl. Hovedstadens Sygehusfællesskab. Men sådanne sammenlignende analyser må læserne selv foretage.

Eksperterne besvarer ikke spørgsmålet
Antologien ”Kan dansk landbrug betale sig” er skrevet af 11 eksperter, så Danmarks Naturfredningsforening kan sige at konklusionen ikke er deres – men forfatternes.

For mig at se går ingen af eksperterne imidlertid ind og besvarer det stillede spørgsmål. Og desværre finder jeg, at man i flere tilfælde, har uddraget den essens af artiklerne, som passer med dét facit, der var ønsket på forhånd. De 29 mia. kr. er en af disse ”konklusioner”.

Et par andre eksempler:

I antologien konkluderer Poul Henrik Harritz, at Danmark bliver nødt til at købe produktionsrettigheder tilbage for milliarder af kroner, fordi vi ikke kan opfylde EU's’ vandrammedirektiv.

Han nævner ikke, at artiklen om Vandrammedirektivet, netop understreger, at ”der i direktivet er åbnet muligheder for mindre ambitiøse målsætninger i erkendelse af, at de samfundsøkonomiske omkostninger kan være uforholdsmæssige store i forhold til miljøgevinsten.”

Landbrugets nitrat-belastning af drikkevandet er en omkostning, skriver DN. Ja – men bemærk også at forfatteren her understreger, at der på landsplan ses et fald i nitratindholdet i det yngste grundvand. Landbrugets indsats virker altså!

Ifølge antologiens Gallup-undersøgelse fremgår det, at folk godt vil betale mere for fødevarerne, hvis merprisen går til bedre natur- og miljøbeskyttelse. Men DN forholder sig ikke til, at afsætningen af økologiske produkter stort set kun stiger, når de bruges som slagtilbud i supermarkederne. Desværre.

Folk er fejlinformerede
Samme Gallup viser også, at næsten halvdelen af befolkningen er utilfredse med landbrugets indsats for natur og miljø. Det fører DN frem med stor entusiasme. Men en Observer-undersøgelse, der blev lavet kort før jul, viste, at to ud af tre danskere tror, landbrugets miljøpåvirkning er uændret eller stigende. Altså det stik modsatte af de faktiske forhold.

Når folk er så fejlinformeret, er det ikke sært, at de synes vores indsats for et bedre miljø er for lille.

Endelig er DN meget optaget af, at danskerne ifølge Gallup tror landbrugets samfundsøkonomiske værdi er væsentlig større end den er. Ja og så?

Hvad ville svaret have været, hvis man havde spurgt, om folk troede at salgsprovenuet af landbrugsvarer er større end udgifterne til efterløn og hele det danske sygehusvæsen tilsammen?

Miljøet er blevet markant bedre de seneste årtier
Poul Henrik Harritz anfører, at landbruget lægger beslag på borgernes penge i kraft af EU’s dyre landbrugspolitik og kunstigt høje fødevarepriser. Jeg vil godt erindre om, at Dansk Landbrug går ind for en afvikling af EU-støtten. Men det gør DN ikke. Det er altså i orden at lægge beslag på borgernes penge, når blot det tjener DN’s formål.

Det kan undre, at der blandt de mange indlæg i antologien ikke er nogen, der kvantificerer landbrugets hidtidige indsats. Man skulle da synes, at netop DN, der i så mange år har presset på for at forbedre miljøet og naturen, ville finde anledning til at glæde sig over, at indsatsen har båret frugt, og vi har fået et markant bedre miljø gennem de seneste årtier.

Flere officielle kilder bekræfter, at landbrugets udledning af kvælstof, fosfor og ammoniak er mere end halveret siden 1985. Samtidig etableres der hele tiden større og mindre naturområder og biotoper på landbrugsejendomme.

I Dansk Landbrug har vi udarbejdet ”Dansk Landbrugs Natur- og Landskabspolitik”. Det helt centrale i denne naturpolitik er en række anbefalinger til medlemmerne, om hvilke tiltag de kan gøre på deres bedrifter - til gavn for naturen og landskabet.

Politik har aldrig været vigtigere