Landbruget frygter kommuners indblanding
Emilie Iess Halberg
JournalistLandbrug & Fødevarer frygter, at det fremover vil blive sværere for nogle gårdejere at udvide deres gårde, når kommunerne skal planlægge, hvor i landskabet de store svinefarme og biogas-anlæg skal placeres i fremtiden. Det fremgår af det høringssvar, som Landbrug & Fødevarer har indsendt til By- og Landskabsstyrelsen.Med kommuneplanen i hånden kan man ikke sige nej til, at landmanden udvider sit husdyrbrug uden for de områder, som er udpeget af kommunen. Forslaget er ikke så adfærdsregulerende, som vi kunne ønske os.
Christina Føns
Chefkonsulent i KL
"Landbrug & Fødevarer skal på det kraftigste anbefale, at den del af ændringsforslaget om, at kommunerne skal planlægge for lokalisering af husdyrbrug på 500 dyreenheder, udgår," skriver L & F.
Reaktionen kommer i forbindelse med, at høringsrunden om de lovændringer, som regeringen og Dansk Folkeparti finder nødvendige for at gennemføre aftalen om Grøn Vækst, er afsluttet. Lovændringerne vedrører blandt andet planloven, og hvis forslaget bliver vedtaget, vil det for fremtiden blive obligatorisk for kommunerne at udpege områder, hvor de foretrækker, at store svinefarme og biogasanlæg skal ligge. Det er i dag et frivilligt tilbud i planloven, som meget få kommuner benytter sig af.
Kan begrænse eksisterende husdyrbrug
Men miljøchef i Landbrug & Fødevarer, Anette Christiansen, mener ikke, at ændringsforslaget er tilstrækkelig gennemarbejdet og er derfor bekymret for, om det kan hindre de eksisterende husdyrbrug i at udvide bedriften på sigt.