Miljøchef: Ankesystem skaber ventetid i miljøsager

Af Mikael Jentsch,
formand for Kommunalteknisk Chefforening

Det er i denne tid, at det er travlt blandt kvægavlere. Det er nemlig i disse uger, hvor køerne efter mange dage i stalden nu kan forlade deres varme vinterbo og leve et godt og frit liv i Guds frie natur på markerne.

Enhver, der har set køernes næsten overstadige glæde ved at komme ud, ved, hvad livet uden snærende bånd og plads til udfoldelse betyder.

Så er det tid til at rense ud i staldene, rydde op og gøre klar til det daglige arbejde.

Da vi var i den situation i kommunerne, fik vi at vide, at vi bare kunne håndtere vores interne arbejdsprocesser smidigt og i givet fald tilføre de nødvendige ressourcer ved intern omprioritering. Derfor sidder vi nu med den klare forventning, at staten får løst sit problem smidigt og hurtigt.

Mikael Jentsch
Formand, Kommunalteknisk Chefforening

Sådan har vi det egentlig også hos os i kommunerne. Vi har også glædet os til at få køerne ud, sådan at vi kan få orden i huset.

Vi har jo oplevet konsekvensen af de nye husdyrbestemmelser på nært hold. Og da vi stod først i rækken i kontakten, har vi været oplevet som skyldige i at skabe køer.

Det har egentlig ikke skortet på "hjælp" fra ganske mange kredse til at påpege, hvorledes kommunerne bare kunne agere, således at køerne kunne bringes ud i guds frie natur, hvor erhvervet jo gerne vil være.

Modstridende forventninger til kommunerne
Derfor har vi i forvaltningerne knoklet på for at kunne leve op til de store forventninger, som har været: Statens forventning om, at et simpelt mekanisk system ville kunne løse et kompleks sagsbehandlingsproblem.

Landbrugets forventning om, at man ved den indledende godkendelse af sit ønske i systemet også havde den fulde tilladelse. Naturorganisationernes forventning om, at kommunerne ikke ville være sin opgave voksen og dermed ville virkeliggøre en næsten apokalyptisk undergang for naturen.

Juristernes forventninger om, at al lovgivning på dansk og europæisk plan inkl. diverse forordninger og kvalitetsstyringssystemer bliver overholdt til punkt og prikke. Og ikke mindst de kommunale sagsbehandleres ønske om at kunne levere fagligt gode og bæredygtige løsninger til dagligdagens praktiske liv.

Ankesystemet er den nye hæmsko
Nu er vi nået dertil, at de største ansamlinger af køer i vores systemer er ryddet bort. Sagsbehandlingen kører, som den skal, og hvor den skal.

Men nu kan vi se, at køerne ikke er sluppet fri alligevel. Der er endnu en fold, som hegner afgørelserne ind. Det er ankesystemet.

Det er vel set i lyset af den meget voldsomme retorik, som naturorganisationerne har anvendt i perioden op imod kommunalreformens implementering, ikke uventet, at der ville blive foretaget en massiv indankning af de kommunale landbrugsafgørelser.

Den forventning burde have betydet, at man fra rette sted havde forberedt sit system på en sådan pukkel.

Staten skal tage sin egen medicin
For lige nu oplever vi i kommunerne, at vi ikke kan give landmanden sit endelige svar, fordi det statslige ankesystem ikke har kapacitet til at klare presset.

Da vi var i den situation i kommunerne, fik vi at vide, at vi bare kunne håndtere vores interne arbejdsprocesser smidigt og i givet fald tilføre de nødvendige ressourcer ved intern omprioritering. Derfor sidder vi nu med den klare forventning, at staten får løst sit problem smidigt og hurtigt.

Eventuelt ved at indtage den medicin, som man med sikker hånd udskrev til kommunerne. Vores borgere har vel krav på at opleve den hurtige sagsbehandling, som vi alle er blevet stillet i udsigt.

For køer skal opleves i det fri og ikke på kontorerne.